Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
HEDEMARKEN
496. Høghaugen. Udt. høghaugen.
Af Adj. høg, høi, efter Beliggenheden.
497. Puttenborg. Kaldes putten.
Det første Navn er klarlig et Forsøg, som er gjort paa at opstadse det
sidste, tidligere brugte Navn, dengang Gaarden blev indført i Matrikelen.
Forsøget er, som det vil sees, mislykket, som det ogsaa fortjente. Putt m.
er en nu tildels brugt Sideform af oldn. pyttr m., vandfyldt Hul. Her lindes
efter Kartet et ganske lidet Tjern i en Myr.
500. Farlibakken. Udt. fdllibakTcen.
Skr. alm. Farligbakken og forklares altsaa af Adj. farlig. Forklaringen
er mulig rigtig, men da dette er usikkert, har man i den nye Matrikel holdt
sig til Udtalen. Lydlig mulig var en Forklaring af Far-Li, Li, hvorover der
gaar Yei eller Færsel (se GN. 82); men Beliggenheden synes ikke at tale meget
derfor.
501. Sæterbakken. Udt. scéterbakken.
503. Skriverhaug. Kaldes basshaugen.
Det første Navn vel efter en Sorenskriver, som engang har eiet Stedet
(maaske som Sæter). Det andet har sin Grund i, at det ligger ved Enden
(Bunden) af en liden Sø; det maatte, om Gaarden havde været gammel, opr.
have lydt Botnshaugr. Jfr., hvad der er bemærket ved GN. 147; ogsaa
her skrives alm. Baadshaugen.
505. Mariendal. Kaldes addsætra.
Antagelig af Odde m., fremspringende Land eller Høide.
506. Mesnelien nordre. Udt. mæ’ssenlia. — Messelien nordre
1723.74.
Har Navn efter Beliggenheden ved den nordre af de to Søer Mesna,
hvorfra Elven af samme Navn kommer, der har sit Udløb i Laagen gjennem
Lillehammer By. Elvenavnet udtales med Tostavelsestone (Dat. Mæssen); jeg
har ikke seet det andensteds, men Messa, Navn paa en Elv i Meldalen, kunde
tænkes at være af samme Stamme. Søerne have vel opr. været benævnte
med et af Elvenavnet dannet Hankjønsnavn. — Søndre Mesnelien er GN. 516.
506,9. Jonsonhangen. Udt. jó ’nnsånnhaugen.
Kaldet efter en Eiers Fadersnavn, som oftere ved unge Gaard- og
Plads-navne.
507. Susendal. Kaldes ó’lesta.
508. Haakenstad. Udt. hdkensta.
509. Julianelund. Kaldes arnesta.
510. Sagbakken. Sagdes tildels kaldet sagstugua.
511. Frøliksdal. Kaldes mcéssenvangen.
«Vang» her vel i Betydning af Sætervold (Indl. S. 84).
513. Hvidesliaab. Kaldes syljubeérje.
516. Mesnelien søndre. Udt. mcessenlia. — Messelien søndre
1723.7*.
Ligger ved Søen Søndre Mesna, jfr. GN. 506.
518. Falkenliaug. Kaldes bjørlchaugen.
Med Hensyn til det første Navn jfr. GN. 70, 4 og 87, 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
