Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. VANG
101
Hoff paa Heguindt HC.
Om Tillægget se «Gamle Bygdenavne» nedenfor.
Tønsbergh HC.
Maa være Þyrnisberg, af [> y r n i n., Sted bevoxet med Tornebuske
(Indl. S. 82).
Graboell St. 124 b. Graaboll 1593. Gruboll JN. 314. Graaboell
1604.7a. 1669. Graaboel 1723. Udt. grubbhól
Navnet maa være gammelt. Af andre lignende Navne, som mulig kunne
være gamle, mærkes Grubbeli i Lyngdal og Grubbedalen, Dalføre i Suldal.
Jfr. Grubba f., Fordybning i Jorden, hos Aasen og Ross. — Gaarden er i
senere Tid gaaet ind dels under Blæstad GN. 67, dels under Aalstad GN. 171.
Paradiiss, Ødegaard JN. 314 (sees at have ligget mellem Torshov
og Helstad). Ogsaa nævnt i Schønings Reise som gammel Ødegaard
under Præstegaarden og som ryddet af tidligere Præster i Vang.
Paradis har allerede temmelig tidlig været brugt som Gaardnavn (det
ældste Vidnesbyrd i RB. 319, fra Bohuslen).
Buskerud i Vang Sogn OC.2 283.
Vel Biskupsruð, af biskup, Biskop, ligesom det bevislig er
Tilfældet med Buskerud i Modum, hvorefter Buskerud Amt har Navn. Maa
engang have hørt til Hamars Biskops Gods.
Flengsrud. Udt. flcéngsrú. — Flemmingsrudt 1604.7<i.
Flengs-rud 1669. 1723.
Flemmings- i den ældste Skriftform maa efter den nuv. Udtale være en
Feil for Flennings-. Skriver sig formodentlig fra et Mandstilnavn (jfr.
flenneygr hos Fritzner). Er gaaet ind under Opstad GN. 168.
Iffuersrud 1669. Ifversrud 1723.
* Ivarsruö, af Mandsnavnet I v arr. Laa i 1669 under Aaker GN. 7,
i 1723 under Nordre Kvæka GN. 185; hører nu under O GN. 184.
NEDLAGTE KIRKER.
Der fandtes i MA. Sognekirker paa Valum (nu under GN. 20),
paa Kirkeby (GN. 49), paa N a s h a u g (GN. 70), paa Hommelstad
(GN. 174) og paa Skattum (GN. 183). De Steder, hvor disse Kirker
eller deres Sogn anføres, ere nævnte ved de vedkommende Gaarde,
undtagen Kirkeby Kirke. Denne omtales hos JN. 13 under to Navne,
Michils K. og Aas K. At dette kun er forskjellige Navne paa
samme Kirke, kan der ikke være Tvivl om, naar man tænker paa
Gaardnavnet Kirkeby og erindrer, at denne Gaard laa i den Del af
Herredet, som i MA. kaldtes Mi kj åls ås sinn (se «Gamle
Bygdenavne»). Kirken har været viet til St. Michael og kunde da baade
kaldes Michaels K. og Aas K., efter den Aasbygd, som udgjorde
dens Sogn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
