Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
HEDEMARKEN
Disse Kirker ere nedlagte Ted Reformationen eller i Slutningen af den
katholske Tid, med Undtagelse af Hommelstad K., der var Annexkirke i Yang
endnu i Slutningen af 16de Aarh. efter St. og JN. 13. 309. 314. Den har
formodentlig været det endnu en Stund efter, men maa have været nedlagt
længe, før den i 1705 «hoiede sig med sine gamle Træstolper mod Jorden»
(Nicolaysen, Norske Fornlevninger 76 efter Thaarups Magazin).
Desuden nævner JN. 13 som nedlagt Kirke i Vang Kors Kapel,
hvorom intet vides ellers.
Riðabú (eller maaske snarere Ríðabú) kaldtes i gamle Dage
det nuv. Vang Sogn, eller maaske blot den nedre Del deraf, den
ældste og mægtigste Del af Bygden. Navnet brugtes ialfald endnu
efter 1600 (Norske Rigsregistr. IV 296), men er nu glemt. I MA.
findes det i DN. I 568, 1442. II 280, 1358. 764, 1511. 799, 1526.
III 204, 1346. 428, 1408. 750, 1506. IV 713, 1473. V 165, 1349.
339, 1412. 597, 1460. 687, 1491. 690, 1492. VI 651, 1492. RB.
236. 242. Det anføres paa flere af disse Steder i noget afvigende
Former, der dog alle vise hen til den ovenanførte (med dobbelt i
skrives det i DN. I 703. IV 713. V 597); i 16de Aarh. skrives alm.
Ribo. — Jeg kjender ikke noget Navn, som kunde antages beslægtet,
og kan ikke give noget Bidrag til Forklaringen.
á Hegvindum forekommer som Bygdenavn her i DN. VII 329
(1383), hvor Haarstad GN. 158. 159 siges at ligge der. Det maa
være denne Bygd, som menes med det forskrevne «Heckuefierdingen»
hos JN. 315. Navnet bruges endnu om den nordøstlige Del af Sognet
(jfr. GN. 153). Det udtales licéggvinß%\ tildels siges ogsaa hcé
ggvdnn-åsen i Modsætning til den nedenanførte Nabobygd mod Vest. — Heller
ikke her har jeg nogen Forklaring at give.
Mikj áls ássinn (Michaelsaasen) nævnes DN. II 311, 1367. V
597, 1460; af endnu tilværende Gaarde henføres Markestad GN. 44
dertil. Det er Sognets nordvestlige Aasbygd, som har været kaldet
saaledes, utvivlsomt efter den Helgen, til hvilken Bygdens Kirke var
indviet, se ovfr. om Kirkeby Kirke under «Nedlagte Kirker». Nu siges
blot åsen (som allerede i HC., se GN. 44).
GAMLE BYGDENAVNE.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
