Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
Intet lignende kjendes, uden det skulde være Norshus i 0. Gausdal, der dog
sandsynlig er et temmelig nyt Navn.
16. 17. Norderliov vestre og ostre. Udt. nøldru. — a
Nærdrhofue DN. V 198, 1370. a Nørdrofue DN. XII 116, 1413. a
Nordhrofwe DN. II 601, 1453. Nordro 1520. Nordre 1578. Nordrog
1593. Nordroff JN. 317. Nørdroug 1604.Vi,Vi. Nordroug 1616.
Nørdroug 1669. Nørdroug vestre og østre 1723.
Njarðarhof, efter et Tempel for Guden Njord (NjorSr). Findes
ellers paa Ringerike, hvor det er blevet Sognenavn; det skrives ogsaa der fra
■ c. 1350 af Nær de r-, Nær dr- (tidligst 1348, DN. IV 262), men tidligere i
14de Aarh. Niærder-, f. Ex. DN. XI 22. Om andre Forbindelser, hvori
man har dette Gudenavn i Gaardnavne, se Ed. II S. 229.
18. Yen. Udt. ven. — Wenn 1520. 1578. Weenn 1593.
1604. Vi. Ween 1669. 1723.
* Vin, hvorom se Indl. S. 85. Usms. og i Ent. lindes Ordet ikke
særdeles ofte som Gaardnavn søndenfjelds, her i Hedemarkens Amt ellers i
Stange (GN. 81) og i Kvikne (GN. 35), og i Dativformen Vinjn et Par Gange
i Ringsaker (se GN. 10 der). Ofte urigtigt skr. Veen, med den Tanke, at -en
skulde være Artikelen.
18.2. Yalby. Udt. vdllby.
18.3. Yennerslyst. Udt. væ’nnerslyst.
Begge nyere Navne, det første maaske Opkaldelsesnavn.
20. Løiten Præstegaard.
Om dens opr. Navn haves ingen Efterretning. I Bygden siges, at den
har hedet Løken (Løkja). Da disse Bygdeefterretninger om Præstegaardes
gamle Navne ofte ere upaalidelige, er det desuagtet tilladeligt at gjette, at
Gaarden har hedet Lautin og har givet Sognet Navn (jfr. ovfr. ved
Sogne-navnet).
20, 2. Doksrud. Udt. dåkksrú.
Mulig Opkaldelsesnavn efter Doksrød i Gjerpen, der i DN. I 662 (1477)
skrives Duxrud og endnu senere, til ind i 17de Aarh., med u. Maaske af
dúkr m., Dug, Klæde, der i MA. Andes som Mandstilnavn (K. Rygh S. 12).
21. 22. Grøliolt øde og Grøliolt. Udt. øgråhålt. gråhåljt. —
Gridhult 1520. Grøttholt 1593. 1604. Vi. Grødtholt 1616. Grotholt
1669. Grøeholdt og Øde Grøeholt 1723.Vi,Vt-
Efter flere af de ældre Former maatte man tænke paa Grjótholt,
Stenholtet, som opr. Form. Denne Forklaring er vel ogsaa mulig, da t i
grjot kunde være bortfaldet ved Dissimilation og Iste Stavelses Vokal
ændret efter 2dens (Indl. S. 21. 22).
23. Grindereng med Aarsrud søndre. Udt. grinndræng.
a’lsú. — a Grinderenghi efter et Brev af 1380, anført i Schønings
Reise. Grindrin 1520. Grindeng 1578. Grinndereng 1578.
Grinndr-engh 1604.V2. Grindereng 1669. Grindereng med Nesten Engeslet
1723.V2.
G r indåren g, hvori Iste Led er Gen. Ent. af grind f. (Indl. S. 52),
jfr. Furnes GN. 280. Om Aarsrud se GN. 73 og om det 1723 nævnte Nesten
«Forsvundne Navne».
24. 25. Karud søndre og nordre. Udt. lcdrú. — Karudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
