Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7. STANGE
157
(Landn. 85); derimod kan Iste Led meget vel være breiðr, bred, brugt som
Tilnavn (K. Rygh S. 8).
67. Overgaard. Udt. ø’vergal. — Offuergaardt 1520.
Øffre-gaardt St. 131 b. 1578. Øffuergaard 1593. Øffregaard 1604.Vi.
Øffuergaard 1669. Øfvergaard 1723.
* Øfrigarör, den øvre Gaard.
68. Kjemstad. Udt. ]çæ"mmsta. — a Kæmestadum DN. II 228,
1346. a Kømestadhum DN. III 450, 1414. a Kømestadum DN. I
465, 1415. a Kambestadom (!) DN. IX 270, 1444. Kyrmestadt (!)
1520. Kiemmestad St. 131. Kiemmestadt 1578. 1593. 1604.Vi.
Kiemstad 1669. 1723.
Til dette Navns Oplysning kan jeg intet give. Der findes nogle Navne,
som mulig kunne være beslægtede: Kimestad i Finsland, Kimmestad i Søgne
(begge udt. Kjem- med lukt e), Kjemhus i Rollag og i Nore; men paa intet
af disse Steder har man Navnet i saa gammel Form, at det kan bedømmes,
om der er Slægtskab, eller faaes nogen Veiledning til Forklaringen.
69. Gruthus. Udt. guthús. — Gudhus 1520. Gutthuß St.
133 b. Gudhuß 1578. Gudthuß 1604.Va. Gudthuuß 1669.
Gudt-huus 1723.
Kunde være enten G q t u h ú s, af gata f., Vei, eller G a u t a h ú s, af
Mandsnavnet Gau ti, — snarest kanske det første. Jfr. Bd. I S. 365. Paa
Mandsnavnet Gutti (Vang GN. 23) kan ikke tænkes, hvis Udtalen er rigtigt
opgivet.
70. Sakslund. Udt. sakslunn. — a Saxælunde DN. V 158,
1348. a Lundi DN. V 160, 1348. IV 359, 1367. Sagselund 1520.
Saxelund 1578. Saxlund med Hassel og Hafnen 1723.
Saxalundr, af Mandsnavnet Saxe (S a x i), meget brugt i MA. og endnu
kjendt paa fl. St. Gaarden har opr. hedet blot Lun dr og kaldtes, som det
vil sees, tildels saaledes endnu i 14de Aarh.
71. Herkestad. Udt. hé’rlçesta. —- Harckestadt 1520.
Hercke-stadt St. 131. Hennckestadt (!) 1578. Hierckestadt 1593. Hiirkestad
1604. Va. Herchestad 1616. 1669. Hærchestad 1723.
* Herkj ustaðir?, af herk ja f. som Mandstilnavn (K. Rygh S. 26).
72—74. Elton østre, nordre og søndre. Udt. éé’lton. —
Ælghætun RB. 309. Affwertom (!) 1520. Ellethun 1578. 1593.
Elitun, Eletun 1604.Vi,Vi,Vi- Elton 1669. Elton, Æltoen østre, nordre
og søndre 1723 (til den sidste Gaard 2 Sveepladse. Vs).
* Elgj artún. Navnet er temmelig udbredt; det findes ogsaa paa to
Steder i Eidsberg, i Nannestad, i V. Toten, i Nordre Land, i Vang i Valdres
og i Hurum; i Aas og i Odalen har der tidligere været Gaarde af dette Navn,
og vi have det desuden sandsynlig i det nuv. Helgetun i Rindalen. 1ste Led,
Elgj ar-, findes ogsaa i Sammensætning med nes, Elgj arnes, og i det
nordenfjelds oftere forekommende Elgisetr. Dets Betydning er usikker;
det synes paa Grund af de Forbindelser, hvori det forekommer, ikke at kunne
være Dyrenavnet ei gr, selv om dette kunde have havt Genitivformen elgj ar,
der ikke kan paavises. Om tün se Indl. S. 82.
75. Staur. Udt. staur. — a Staure RB. 236. Staffwer 1520.
S tøur 1578. 1593. Støffuer 1604. Vi. Stouffr 1669. Støfver 1723.
S tau r r m. (Indl. S. 79). Grunden til Navnet lader sig ligesaa
vanskelig paavise her, som ofte ved andre Navne af beslægtet opr. Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
