Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
HEDEMARKEN
Mulig kan det sigte til en nærliggende Odde i Mjøsen. Usms. findes det som
Gaardnavn ogsaa paa Frosten.
76. Sylju. Udt. sylju. — Sellie 1578. Sylenn OC.3 160.
Syllie 1593. 1604. Va. Søllie 1616. Syllie 1669. 1723.
* Selja f., Trænavn brugt som Gaardnavn.
77. Huseby. Udt. husby. ■— a Husabæ Haakon Haakonsens
Saga Kap. 333 (Fornm. s. X 154). til Husabæiar Islandske Annaler
S. 336 Storm (1276). a Husæby DN. V 160, 1348. a Husseby DN.
III 286, 1370. Husaby DN. VII 358, 1412. Husebye 1578.
Huße-bye 1604.Vi,Vi- Huußebve med Øster Jorde 1669. Huusebye nordre
og søndre med Østiorde og Slotstorren i Valdset 1723.
* Húsabýr, se Indl. S. 57 under hils.
78. 79. Gillund nordre og søndre. LJdt. jillunn. — a
Gildæ-lundi DN. VII 328, 1383. Gillelundt 1520. Gillelunnd 1578. 1593.
Gillelund 1604.Vi,Vi- Giellund 1616. Gillund 1669. Gihlund nordre
og søndre 1723.
* Gildalundr. Har visselig fra først af hedet L u n d r, ligesom
Saks-lund GN. 70, og har til Adskillelse fra denne og andre Lund-Gaarde i Egnen
faaet Navnet Gildalundr, fordi lier har været Samlingssted for et Gilde,
en af de bekjendte middelalderske Foreninger til selskabeligt Samkvem og
gjensidig Understøttelse, som havde stor Udbredelse ogsaa paa Landet i Norge.
Gilda- maa være Gen. Flt. af gil di m., Gildesbroder. Af samme Oprindelse
antagelig Gillebu i Øier (Gildabu DN. II 178. 178). Gilleskaal i Nordland
har derimod snarest hedet Gil di s s k ál i, af selve Foreningsnavnet gil di n.
80. Frisvol. Udt. frisvól — Fryßoll 1520. Frødisuoldt HC.
Friiswold 1578. Frøswald OC.2 277. Friißuold 1604.Va- Frißvold
1669. Friisvold 1723.
*Friðreksváll?, af Mandsnavnet Friðrekr (Fredrik) og vá 11
(Indl. S. 82), se Ringsaker GN. 144 og GN. 105 nedenfor.
81. Ven. Udt. ven. — a Ven DN. V 160, 1348. Wenæ (Gen.)
DN. VII 358, 1412. Wenn 1520. Weenn 1578. Veen JN. 322. Ween
1604. Vi- 1669. 1723.
* Vin f., se Løiten GN. 18.
82. Rekstad. Udt. rcélclcsta. — Rekstadt 1520. Reckstad DN.
I 774, 1523. Regstad St. 131. Regstadt 1578. Reckstadt JN. 322.
Regsta 1604. Vi. Rechstad 1669. Rægstad 1723.
Kan være R i k u 1 f s s t a ði r, af Mandsnavnet Rikulfr eller Rikulfr,
der ikke var sjeldent i Norge i MA. (RB. 235 DN. I 643. II 194. VI 815.
IX 315. 821); det bruges endnu i Hardanger (se Aasens Navnebog under
Rikvald) og var efter Skattemandtal fra Begyndelsen af 16de Aarh. da endnu
almindeligt der. Denne Oprindelse er sikker for Rekstad i Manger efter BK.
56 a. Rekstad findes ogsaa i Gran og i Børseskognen, hvor ingen gammel
Form kjendes. Kan isaafald ogsaa nok være Refsstaðir, af Mandsnavnet
Refr, med Overgang af f s til ks; dette er altsaa muligt ogsaa ved Gaarden
i Stange.
83. Stange Præstegaard. — a Stöngum Haakon Haakonsens
Saga Kap. 126 (Fornm. s. IX 369). a Stangum DN. III 160, 1334.
II 228, 1346. a Stongom DN. III 200, 1345. 286, 1370. a Staungum
DN. III 258, 1362. a Stangom, Stongom DN. XIII 61. 62, 1418.
* Stangir, Flt. af stong f., se Indl. S. 80.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
