- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
182

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

HEDE,MARKEN

37,2. Malerstuen. Udt. malstúa.

38. Os østre. Udt. os. — i Oose RB. 241. 467. i Ose RB.
473. i Þorgæirsoose RB. 469. i Ose DN. V 317, 1406. i Oos
(østre) DN. V 488, 1439. Ouß 1578. Ous 1594.72,Vi- Ous østre
1723.

Oss m. (Indl. S. 69), kaldet efter den fra Storsjøen kommende Elvs
Udløb i Glommen lidt vestenfor. Har opr. dannet én Gaard med følgende No.

39. Tider og Ting-Os. Kaldes vcéssteros. ■—- i Þingosom RB.
471. Tingxaas 1557. Tingsaas 1578. Tingaaß OG. 104. Thingous
1617. Wider og Ting Ous 1723.

Det besynderlige «Vider», der er ukjendt i Bygden, er ganske vist intet
andet end Feil, Læsefeil eller Skrivfeil, for «Vester» (Os). Vi have her et af
de ikke saa ganske sjeldne Exempler paa, at en Skriv- eller Læsefeil i et
Navn, som engang er begaaet paa et Embedskontor, kan blive staaende
gjennem Aarhundreder i’ de officielle Jordebøger, selv om Feilen, som i dette
Tilfælde, har frembragt en Form, hvori der ikke er Spor af Mening. —
Ting-Os maa have sit Navn af, at her engang har været Herredsthingsted. Det er
mulig blot et andet Navn paa Vestre Os, men kunde jo ogsaa engang have
været en derfra forskjellig Gaard.

40. Tronbøl. Udt. tro’mi øl. — Tronbøl 1723.

* Þróndarbœli, af Mandsnavnet Tron (fróndr) og bæli n. (Indl.
S. 46). n er blevet til m ved Assimilation (Indl. S. 22).

41. Skarnes. Udt. sJcærnés. — Scharffuenis 1617.
Scharwe-nes 1723.

Efter de ældre Former utvivlsomt Skarfanes, af Skarv n., nøgen
Fjeldgrund, se Nes GN. 93.

42. Einerud. Udt. einerú. — Einersrud 1723.

* Einaruð, med Gen. Flt. af Trænavnet einir til Iste Led, eller
E i n i r u ð, af det deraf dannede e i n i n. (Indl. S. 48). Formen Einersrud (af
Mandsnavnet Einar) i 1723 maa bero paa Misforstaaelse.

42.4. Djupdalen. Udt. jupclalen.

42.5. Bjørkerud. Udt. bjø’rlcerü.

Utvivlsomt nyere Navn.

43. Øktner. Udt. auMner. — Ocknner St. 100. Oekner 1617.
Ygtner 1723.

* Auknar f., Flt. af aukn n., se Indl. S. 42 under autn.

44. Haugset. Udt. hausset. — Hogeßetter OG. 125. Hogsett
1594.74. 1617. Hogset 1723.

* Haugssetr eller Haugasetr, med Gen. Ent. eller Flt. af li aug r
(Indl. S. 53) til Iste Led, eller ogsaa Haukssetr, af Mandsnavnet Ha uk r.

45. Kjelsbøl. Udt. k,æ’llsbøl. — Kænisbole RB. 470.
Kæris-bøle RB. 471. Kiødsbole DN. XIII 139, 1499. Kielßbøll 1594.74.
Kieldtzbøll 1617. Kielsbøl 1723.

De ældre Former vise, at Iste Led ikke kan være Mandsnavnet Ketill,
som man kunde tro efter den nuv. Udtale. Af de to Former, som haves i
RB., kan den ene være opstaaet af den anden ved Feillæsning; Kærisbøle
er formodentlig den rigtige. Man kunde da maaske forklare Navnet af et
Tilnavn k æ r i r, af k æ r a, klage: den altid klagende, trættekjære. Dette Til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0202.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free