Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. SØNDRE ODAI.EN
83
navn kan paavises i et norsk Brev fra c. 1190 (trykt efter en yngre Afskrift
i Munchs Samlede Afh. I 222) og forekommer maaske ogsaa i Haakon
Haa-konsens Saga Kap. 194 (Forum. s. IX 454), hvor dog andre Haandskrifter
have kerrir, terra. Deraf er Bd. II S. 57 forsøgt forklaret Kiæresrud
i RB. 135, nu Kjærsrud i Aas.
45,2. Piksrud. Udt. pé’Msn’i.
Udentvivl opkaldet efter Piksrud i Grue (GN. 51).
46. Mangset. Udt. mangset. — Mangesetther 1557.
Mang-sett 1594.Vi- Mangesett JN. 449. Magnesett 1617. Mangset 1723.
Ligger nær Mangaaens Udløb i Glommen; ved denne Elv er der ogsaa
Gaarde af Navn Mangen (GN. 46,2) og Mangbakken (følgende GN.). Det
bliver da klart, at Gaardnavnene ere dannede af Elvenavnet. Mangbakken
skrives i RB. Mangubæk, hvoraf fremgaar, at Elvens opr. Navn har været
Manga. Den samme Stamme haves i flere Sønavne: Mangen i Urskog (i
M a n g a RB. 452, se Bd. II S. 167), Netmangen paa Grændsen af Odalen og
Nes, Bosmangen, Vik af Rørholtfj orden i Drangedal, og en Række af Søer
vestlig i Nordre Solør (se ved Aasnes GN. 117, 3); ogsaa i Sverige findes Søer
af Navn Mangen og Måugen (Yermland, Nerike). Endvidere haves Elvenavnet
Mengaaen i Vinger og Brandval (jfr. GN. 70, 50. 60 i Vinger); se ogsaa
Mengshol GN. 135 i Nes, hvor der er henpeget paa Muligheden af, at disse
Navne ere beslægtede med det tydske mengen, blande. Navnene Mangnes og
Mangerad i Vaaler (GN. 22 —24) henvise ogsaa til et Elvenavn af denne
Stamme.
46, i), üstby. Udt. ausbij.
46. 10. Kvernhaugen. Udt. kvcénnjiauen.
47. Mangbakken. Udt. mdnnbaJcken (!). — i Mangubæk RB.
470. Mangbach 1723.
* Mangubakki, hvor bakki betegner Gaarden som liggende ved
Mangas Bred (jfr. Indl. S. 43). -bæk er maaske blot en Feil i RB. for -bakka.
48. Hauggaard. Udt. hö’ggal. — i Haugagarde RB. 470.
Hogaardenn St. 100. Hogaardt 1578. Hoffgaard 1594.Vi. Hougaard
1617. 1723.
Haugagarör; Iste Led hauga, Gen. Flt. af haugr, maaske efter
Gravhauger paa Stedet. Samme Navn i Rakkestad (Bd. I S. 107).
49. Moen. Udt. mo’n. — i Moom RB. 469. i Moe (ovre, ytre)
RB. 470. Mo DN. XIII 138, 1499. Mouenn 1578. Moen 1594.Vs.
1723.
Mór m. (Indl. S. 67). Det kan være tvivlsomt, om ikke nogle af de
ældste blandt de anførte Navneformer tilhøre GN. 36.
50. Krakerud. Udt. krakerü. — Krakervd 1520.
Krager-rudt St. 100. Krugrudt 1578. Krogerudt 1594.Va- Kragerud 1723.
* Krakaruö, af Mandsnavnet Kraki, alm. i Norge i den senere MA.,
neppe brugt efter 16de Aarh.
51. Fresvold. Udt. fré’ssvall. — i Frøsuælli RB. 470.
Friisvold 1617. Friswold 1723.
Mulig Frøy s vol! r, af Gudenavnet F røyr; isaafald kaldet saa, fordi
Jorden har tilhørt et Tempel for denne Gud. Jfr. Navne som Frøisaaker
(Gol), Frøysteigr (Ramnes) og det oftere forekommende Frøisland.
52. Jelsnes. Udt. jtlsnés. — Iælsnæss RB. 470. Hielsnis
1617. Gielsnes 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
