Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
HEDE,MARKEN
pung r, — eller det kunde være et Ord skimpungar (Flt.) eller
skirn-pungi, af samme Dannelsesform som Iste Led i Gumpungrnd, GN. 10 i Vinger.
I sidste Tilfælde maatte Udtaleformen være opstaaet derved, at man i senere
Tid havde forandret det uforstaaelige Navn med Tanke paa «Skindpung».
Af sk imp- kan dog neppe nogen Forklaring gives, og den førstnævnte
Mulighed bliver derfor vel den sandsynligste. Skrivemaaden -mp- i de ældste Kilder
maatte da være en, maaske kun i Skrift indtraadt, Assimilation af n til m
foran p.
30,9. Sæterlien. Udt. sceterlla.
30, 13. Sætermoen. Udt. sætermo’n.
30. 17. Hornsjølien. Udt. haunnsjølia.
Efter en Sø Hornsjøen.
31. Matrand. Udt. mutrann. — Matrander (Akk.) RB. 461.
Matterrann St. 101 b. Madrand 1578. Mattran 1594.V2. Matram
1667. Matrand med Mitschong Klokkergaard 1723.
Matrandir, Flt. 1ste Led kan vel ikke være andet end matt m., Mad.
Der gives temmelig mange med Mat- begyndende Stedsnavne, som det synes
naturligt at forklare af dette Ord, som Mataasen, Matberg, Matklep, Matland,
Matvik, Matøen (hvor Konsonant følger, tildels udt. Matt-, som i Matland).
Derved kan i flere Tilfælde tænkes paa Mad for Kreaturer, god Græsvæxt ;
men i andre og flere er det vel Menneskeføde, der sigtes til. Saadanne Navne
kunne da betegne Stedet som nærsomt (tildels er det vel Fiskeri, der har
været tænkt paa, saaledes ved Tjernnavnet Matbrøndene, der findes i S. Odalen),
eller ogsaa bero paa, at man har pleiet at hvile og spise der paa Reise. Her
kunde det sidste ligge nær, da Gaarden ligger lige ved Midskog (GN. 51),
der ved sit Navn betegnes som liggende midtveis paa Eidskogen; Stedet var
altsaa rimeligt Hvilested for den, der gjorde Reisen over Skoven paa én Dag.
— Andet Led er Flt. af rond f., Rand, der oftere findes i Stedsnavne. Det
haves usms. i Ent. som Indsønavn (Randsfjorden), som Ønavn (Randøen i
Oddernes, der efter Randarsund i Fornms. IX 17 maa have hedet Rond;
i Flt. i Rande i Fister, paa fl. St. i MA. skr. a Rondum), og endelig som
Gaardnavn i Utviken i Nordfjord (Rond DN. II 237, nu Rand). Sms. findes
det ogsaa i Ljárandir i Buviken, nu Leraanden, og som Iste Led i det
oftere forekommende R an d e i m r (Bd. I S. 138. II S. 2. 217) og i Randeberg
i Hetland (Randaberg). — Matrand var efter RB. dengang Præstegaard for
Præsten ved Eidskog Kirke, og er nu igjen blevet det.
32. Dal. Udt. dal — Dals (Gen.; 2 Gaarde) DN. II 736, 1498.
Dall 1578. Daal 1594.72. Dahll 1667. Dahl med Nørdahl
Ødeplads 1723.
Dalr m., Dalen.
32,4. Yaala. Udt. våla.
Maa være Dat. Ent. i bestemt Form.
32, 9. Traasakjølen. Udt. trå sakßlen.
Antagelig af tros n., Kvas, Kvist, ligesom det hyppige Trosvik (Stange
GN. 165). Om -kjølen se Indl. S. 60 under kjolr.
32, 11. Berger. Udt. l&rjer.
32, 14. Hullet. Udt. høie.
32, 17. Langbrunioen. Udt. IdngbrúmÓ’n.
Efter Beliggenheden kan her alene tænkes paa «Jordbro» (se Indl. S. 45
under b r ú).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
