Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11. EIDSKOGEN7
225
32, 19. Skraadal. Udt. s Jer å’dal.
Jfr. Yang GN. 61.
32 , 22. Drognes. Udt. dragnes.
Sikkert opkaldet efter Drognes i Nes Rom. (Bd. II S. 356).
32, 23. Kjensli. Udt. kjcénnsU.
Ligger nær en liden Sø
32, 25. Godkjemlieii. Udt. gó^ænnlía.
Navnet «Godtjern» maa sigte til godt Fiskeri.
32.30. Lemlien. Udt. lcémmlia.
lste Led sandsynlig det gamle lim, limar f., Kviste med Løv. Jfr. Bd.
I S. 110. II S. 315.
32.31. Brenna. Udt. brænr^a.
Se Indl. S. 45.
33. Malmer. Udt. mælmer. — Malmø DN. II 736, 1498.
Malmøø 1557. Mallmenn 1578. Malme 1594.7a. Malmer 1617. 1667.
Malmer med Aaserud Ødeplads 1723.
* Malm ar, Flt. af raalmr m., antagelig i Betvdning af Sandmo,
Grusslette (Indl. S. 67).
33,2. Eidsbroen. Udt. ei’sbrúa.
Ved den ganske korte Elv mellem de to Søer Nordre og Søndre
Aaklan-gen (jfr. Indl. S. 48 under eið).
34—36. Aaklangberget søndre, øvre øg nedre. Udt.
aMang-b&rje. — i Oklanghabergum (søndre) RB. 462. Ockenberg 1578.
Aklangberig 1594.72,1/&. Acklangberg 1667. søndre, øvre og nedre
1723.
Oklangabergar. lste Led er Navnet paa de to i Vrangsaaens
Vas-drag tæt efter hinanden følgende Søer Nordre og Søndre Aaklangen. Sønavnet
findes oftere paa Østlandet i Nutidsformerne Aaklangen, Aaklungen, Aklangen
(paa to Steder i Nordmarken ovfr. Kristiania, Hurdalen, Lunner Sogn paa
Hadeland, Norderhov, Hurum, Eidanger). Skriftform fra MA. er bevaret ogsaa
i Eidanger (i Oklanghom, Oklonghum RB. 47, om den efter Søen
benævnte Gaard). Efter disse gamle Skriftformer bliver det rimeligt at tænke
sig som Stamord ó k 1 a n., Ankel, der forekommer i flere Stedsnavne (jfr. Thj.
VSS. 1891 S. 218 f.). Sønavnet maa overalt være det samme og -angr eller
-u ng r Afledningsendelse. Det maa altsaa her have lydt Q kl angr; i Formen
i RB. er det Gen. Flt. (de to Søer kaldes ogsaa hos JN. 452 Ocklangene).
35, 1. Ødegaarden. Udt. ø"galen.
35.4. Aabogen. Udt. äbogen.
Ved en Bøining af Vrangsaaen ovfr. Nordre Aaklangen. Abugr,
Ar-bugr, Aabøiningen (jfr. Indl. S. 46 under bugr) findes oftere brugt som
Stedsnavn; andre Nutidsformer Aarbogen, Aarbu. Tildels ogsaa om en Bugt
af en Sø, hvori en Aa falder ud.
35.5. Drøserud. Udt. drø"serü.
Formodentlig nyere Navn, efter et Tilnavn, dannet af det hos Aasen
anførte drøsa, i en af Betydningerne: prate, vrøvle, eller: søle Tiden hort.
37. 38. Pramhus nordre og søndre. Udt. prammhús. — i
Pramhusum RB. 461. Pramhuß 1578. Prambhuß 1594.72,7a,7*.
Rygh. Gaardnavne III.
15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
