Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
HEDE,MARKEN
Pramhus 1667. Pramhuus nordre og søndre 1723 (desuden anføres
da et Pr. mellem, som senere er gaaet ind under den nordre Gaard).
Pram husar efter RB. Iste Led ikke fundet i noget andet norsk
Stedsnavn. Det eneste Ord, man her kan tænke paa, er p r á m r m., en Pram, opr.
tydsk, men brugt i Norge ialfald allerede i 13de Aarh. (NgL. II 132). Det
falder rigtignok vanskeligt at tro, at en Gaard skulde have faaet Navn af, at
paa den fandtes en saadan Baad, især naar den, som her er Tilfældet, ikke
laa ved noget Overfartssted over Sø eller Elv i Alfarvei; snarest kunde man
kanske som Mellemled tænke sig en Høide kaklet efter en Pram gjennem
Sammenligning.
37, 18. Grønkjolen. Udt. grø"nnlgølen.
Jfr. GN. 32, 9.
37,24. Langrækken. Udt. langrækka.
Sidste Led af Navnet findes ellers, saavidt vides, kun i Munkerækken,
Gaard paa Nøtterø, og Langrække, der efter et Kart er Navn paa en Myr
nordlig paa Setskogen i Høland. Gaarden her ligger paa en langstrakt Høide,
ovenfor en ligeledes langstrakt Myr. Ialfald i de to med Lang- sms. Navne
kunde vel Meningen være: den langt rækkende, langstrakte; de kunde dog da
neppe være særdeles gamle.
37,31. Høgaasen. Udt. hø~gåsen.
38,2. Korskjølen. Udt. Icalshølen.
Efter en langstrakt Høide af samme Navn, jfr. GN. 32, 9.
38, 10. Olsrud. Udt. o’lsrú.
Vistnok temmelig nyt Navn.
38. 11. Steffenstorpet. Udt. stæffenstørpe.
39. Braate. Udt. bra ta. — Brotho, Brotthenn 1557. Brothe
1594.72. Brouten 1617. Braatte 1667. Braate 1723.
* Broti m. (Indl. S. 45). Udtalen er Dativ- eller Ligedannelsesform
(Indl. S. 22 f.).
40. Gnsterud. Udt. gussterú. — Gusterud 1594.74. 1667.
1723.
* Gusturuð? Formen gjettet efter det i RB. 77. 184 anførte i Gustu,
der antagelig har ligget i Botne, men nu ei længere kjendes. Ellers er her
kun at anføre Gusterudsæter i Nes Rom. (Bd. II S. 350). Formen taler for,
at Gusta har været Elvenavn; efter Beliggenheden var dette muligt her.
41. Langfoss. Udt. langfåss. — a Langaforse (søndre, nordre)
RB. 462. a Langaforsse DN. III 424, 1406. Lkngfoß St. 101 b. 1578.
1594.7i- Langfaas 1667. Langfos 1723.
Lan gi fors, den lange Fos.
41, 7. Snedkermoen. Udt. sneWcer mo’’n.
41,8. Baksjøbraaten. Udt. balcsjøbråtan.
Efter en Sø Baksjøen.
41, 23. Kolstad. Udt. Tcøllsta.
Sandsynlig gammelt Navn ; har da lydt Kollsstaðir, af Mandsnavnet
Kollr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
