- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 3. Hedemarkens amt /
257

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

13. GRUE

257

61. Graverengeii. Udt. grdverænga. — i Grofwuængenne
RB. 458.

* Grafaren g, efter tidligere Eiendomsforbindelse med Præstegaard en
GN. 15; Navnet dannet af dennes opr. Navn G r o f (i EB. er den yngre Form
feilagtigt indkommet).

62. 63. Holmen vestre og østre. Udt. hølmen. — Holm
1557. Hollme 1578. Holmen 1594. Vi,Vi- 1667. 1723.

* Holmi m., se Indl. S. 56 nnder li olm r. Gaarden ligger paa en
næsten helt omflydt Strækning.

62, 2. Svarverud. Kaldes svai r var en eller hø lm rønn ingen.

Af Svarvar, en Dreier, jfr. N. Odalen GN. 8, 1.

62.8. Sundkøia. Udt. sumikøia.

Jfr. om sidste Led GN. 5, 3.

62.9. Einarsrud. Udt. einarsrú.

Se GN. 50.

62, 10. Risberginyren. Udt. rV sbfårwiyra.

Maa komme af et Fjeldnavn Risberget, sms. med ris, Kratskov, se
GN. 82,2.

62, 22. Skebinderstuen. Kaldes nu alm. biasaren.

Det første Navn efter en her boende Skebinder d. e. en Mand, som gjør
Vævskeer; det andet maaske af Blaasar i samme Betydning som Pipar, se
Brandval GN. 16,8.

63, 5. Rumpaas. Udt. rö’mpås.

Af Rumpa i Betydning af Hale, se om saadanne Ords Brug i Stedsnavne
Indl. S. 52 under hali.

63, 24. Ibenholt. Udt. i’benhølt.

Det er naturlig umuligt at sige, hvilken tilfældig Anledning der kan
have gjort dette Trænavn til Stedsnavn, naar man ikke har nogen Oplysning
derom.

63,26. Fjøraasen. Udt. fjør åsen.

Synes at komme af fj o ö r f., Fjær, om end maaske ikke i dette Ords
opr. Betydning, se Romedal GN. 93. Er kaldet efter en Aas af samme Navn.

64. 65. Ronnaasen øvre og nedre. Udt. rø’nnåsen. —
Rønn-aaiß St. 102 b. Ronnaas 1578. Ronaas 1594.Vi,Vi- 1667. Rønaas
øvre og nedre 1723.

* Røynåss (opr. Røyniåss), hvori lste Led er røy ni n., Sted
bevoxet med Rogn, se Indl. S. 31.

65.2. Skjæret. Udt. sjæ’re.

Se Indl. S. 75 under sker.

65.3. Bresviken. Udt. bressviJca.

Mulig af samme Oprindelse som Stange GN. 66.

66. Aasum. Udt. äsömm. —• Aasurn 1723.

Kan være Aseimr, sms. af ås s, Aas, og heimr. Maaske
Opkaldelsesnavn.

67. Aarnes. Udt. a Ines. — Arnis 1616. Aarnis 1667.
Aar-nes 1723.

Rygh. Gaardnavne HI. 17

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/3/0277.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free