Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266
HEDE,MARKEN
10, 8. Holtet. Udt. hø’lte, ogsaa kaldet Tclø’ftahøtfe.
10,9. Hynnet. Udt. hý’tpie.
Kan være enten den bestemte Form af hyr ni n. (se Indl. S. 57 under
horn) eller Opkaldelse efter Brandval GN. 6, — snarest det første.
10, 11. Lemyren. Udt. le mýra.
Navnet fundet paa fl. St. i Solør og Østerdalen, ogsaa i N. Land. Kunde
maaske betyde: Slaattemyren, af lé, Ijár m., Ljaa, udgaaende fra den først
nævnte af de gamle Former.
10, 12. Langerud. Udt. langerú.
10, 13. Sætervadet. Udt. sætervae.
Betyder maaske: Vadested paa Veien til Sæteren.
11. Vestaasen. Udt. væsståsen. — Vestaas 1616. 1667.
Væst-aas 1723.
11.5. Sørli. Udt. sø"li.
11.6. Mortensrud. Udt. ma ltensrú.
Antagelig ikke gammelt Navn.
11.7. Markuspladsen. Udt. mærJcicsplæssen.
11, 10. Kloftaabraaten. Udt. Iclø ftÅbråtån.
12, 13. Retteraasen lille og søndre. Bruges ikke;
Hoved-brugene kaldes ø’ver åsen og a ser åsen. — Retteraas 1616. 1667.
Rætteraas (2 Gaarde) 1723.
Der gives endel Navne, som kunne være af samme Oprindelse som
dette Retteraasen: Betrum i Gran, Retterdaleu, Plads sydligst i Ullensaker,
Retterholt og Retterstøl, Gaarde i Vegusdal og Herefoss, liggende ved samme
Vasdrag, Rettedal i Fossan i Ryfylke, Rettan (urigtigt skr. Reitan) i Aasen i
Indherred. Paa oldn. rett f., Kvægfold til Sortering af Kvæg, kan her ikke
tænkes, da dette Ord er særlig islandsk og aldrig vides brugt i Norge.
Snarere kunde der være Sammenhæng med det af Ross fremdragne Rett f. «plan,
helst vandret, retløbende Markstrækning» ; her er dog at bemærke, at Ross
kun kjender Ordet fra Smaalenene. Ialfald i flere Tilfælde tør et Elvenavn
ligge til Grund, da en Elv østligst i Opdal endnu heder Retta (Betoningen er
mig ubekjendt).
13.4. Haugen. Udt. hø’gen.
13.5. Hytten. Udt. h%ytta.
13, 7. Skjærbanken. Udt. sjærbanlcen.
Iste Led kan være det i Indl. S. 75 omtalte sker n., bar Klippe, som
stikker op af Jordmark, 2det Led Bank, Banke m. (Romedal GN. 28, 2);
Betydningen vilde da være: Banke af bart Fjeld, ragende op af jorddækket
Grund.
13,9. Aaserud. Udt. aserú.
13,11. Nebba. Udt. næbba, Dat. næbben.
Ordet synes endnu at bruges i Solor som Fællesord, eftersom «en
Slaat-nebbe», «en Nebbe» anføres flere Gange i Matrikelen i Vaaler, ligesom ogsaa
«Nebba» forekommer oftere som Egennavn paa Smaaparter her og paa enkelte
andre Steder paa Østlandet. Ordet maa være beslægtet med nef n., Næse,
Næb, og kan da betyde noget, som løber spidst ud. Her i Solør maa det
derefter formodes-at betegne en Strimmel eller Tunge af Slaatteland. Samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
