Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
HEDEMARKEN
3. Sørli. Udt. sø"li. — Siolli 1667. Siøli 1723.
Er som vanligt, naar Navnet udtales saaledes som her, S u ð r 1 i ð, søndre
Li. De anførte ældre Former grunde sig paa en Forvexling (med Sjøli, oldn.
Sjóvarlíð); her er ingen Sø.
4. Rumpen. Udt. ró’mpa.
Se Grue GN. 63,5.
4,3. Engebakken. Udt. céngébakken.
5. Killingrud. Udt. ké’llingrú. — Killingrud 1667. 1723.
* K e r 1 i n g a r r u ð, se Aasnes GN. 56, 6. — Gaarden har i senere Tid
ved thinglæst Erklæring af Eieren faaet Navnet Dehli (en i nyere Tid oftere
brugt Skriftform af det gamle D o l i n, Ringsaker GN. 7); men dette Navn
lader ikke til at have fundet synderlig Indgang i Bygdens Brug.
6. Ommundrud. Udt. umminnrú. — Amundrud 1667. 1723.
Efter Udtalen maa Navnet opr. have lydt Q g m u n d a r r u Ö, af Mands-
navnet Qgmundr. Som Tilfælde, hvori dette som Forled i Stedsnavne har
faaet en Form, der ligner den her brugte, kan nævnes Romedal GN. 171 og
Aamot GN. 45.
7. Aslakrud. Udt. aslaJcJcrú. -— Aslaksrud RB. 457 (maaske
en anden, nu tabt Gaard, da den anføres under Grue K.).
Aßlack-rudt 1594. Vi- Aslackzrudt 1616. Aslachrud 1667. Aslackrud 1723.
* Asláksruð, af Mandsnavnet Aslak (Aslákr). Genitivendelsens s
bliver undertiden borte i saadanne Sammensætninger og kunde her saa meget
lettere forsvinde, fordi der var s i Iste Led.
7.5. Tronstuen. Udt. tro nnstúa.
7.6. Tollerud. Udt. tø’llerü,
* Tollaruð’, som Brandval GN. 69.
8. Braskerud. Udt. brcésslcri. — Brasckerested Fos DN. XIII
768, 1545. Braskerudt 1578. Braßkerudt 1594. Vi. Braskerudt 1616.
Brascherud 1667. Bradskerud 1723.
Af den nuv. Udtale fremgaar, at sidste Led ikke kan være -ruð, som
man skulde tro efter den i de tre sidste Aarh. brugte Skriftform, men -eið.
At et Gaardnavn, dannet med dette Ord, findes her, er ganske naturligt, da
der ved Gaarden er en Fos i Glommen, Braskerudfossen (jfr. Indl. S. 48 under
eið). Af den rigtige Form er der endnu Spor i Skrivemaaden i Brevet af 1545
(-sted i dette Brev skriver sig vistnok fra et «k v e r 11 s t œ ð i», som har været
ved Fossen, se Fritzner og Aasen under dette Ord). I Brasker- maa skjule
sig et gammelt Navn paa Fossen, hængende sammen med braska, at larme,
buldre, i hvilken Betydning Ordet efter Aasen endnu bruges i Nordland, og
hvori det ligeledes brugtes i Gammelsvensk. Endelsen i Brasker- viser snarest
tilbage til en gammel Genitivform B r a s k a r-; Fossenavnet har altsaa været
Hunkjønsord.
8,3. Bronketorpet. Udt. bronketørpe.
Efter Elven Bronka, ved hvilken Stedet ligger, se Elverum GN. 1,1.
8,8. Haugen. Udt. hau’en.
8,23. Arstuen. Udt. ä’lstüa.
Navn paa et af Brugene i Braskerud ; Hovedbrugene i en Gaard benævnes
ofte her i den øvre Del af Glommedalen -stuen med forskjellige foransatte
Be-stemmelsesled. Arstuen betyder vistnok: den anden Stue (efter den i flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
