Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17. ELVERUM
315
Opkaldet efter det svenske Landskab; ogsaa Skaane og Blekinge skulle
findes som Stedsnavne i Nærheden.
64. Silkebækken. Udt. silkebcekken.
Ved en Bæk; vi have her igjen det ved Vaaler GN. 80 omtalte Elvenavn.
65. Nygaarden. Udt. ný’galen.
66. Riskjernholtet. Kaldes hø’lte. — Riiskiernholtet 1667.
Riskiernholted 1723.
66, 12. Flataassæteren. Udt. fldtåssætra.
Efter en Aas Fiataase n.
66. 15. Roa. Udt. rö’a.
Den bestemte Form af ró f., Vraa, se Indl. S. 69 under rå.
67. Holtmoen. Udt. høltmo’n.
68. Jevnaker. Udt. jævnaker (saa opgivet).
Allerede Udtalen efter nuv. Skriftform viser, at dette Navn maa være
kommet hid sent ved Opkaldelse, sandsynlig efter GN. 11 i Løiten.
69. Lindmoen. Udt. linnmo’n.
70. Mellem. Udt. millömm.
Se S. Odalen GN. 26, 10.
71. Kverninoen. Udt. kvcénpimo’n. — Qvernemoe 1723.
71,2. Borgaasen.
Er en Sæter med Skov, kaldet efter en Aas noget østenfor Bygden, paa
hvilken der maaske endnu findes Levninger af en gammel Bygdeborg (Indl.
S. 44 under bor g).
72. Ljomo. Udt. jø"mmne. — a Liofmo, Liæfmo DN. V 147,
1346 (i samme Brev i Liofmonne om Elven), a Liodhmo, i Liofmo
DN. V 514, 1442. Lomme 1578. Liømmo 1593. Liømmou 1604.
Vi,Vi- Liøme 1616. Liømoe 1667. 1723.
Det er sikkert, at denne Gaard har faaet sit Navn af Elven Jømna, som
den nu heder, en ikke ubetydelig Tverelv, som her falder i Glommen. Efter
de anførte Breve fra MA. skulde Elvens Navn i den Tids Form være L j o f m a
(Ljófma?) eller Ljoðma. Brevet af 1346 giver vistnok ikke ganske
paa-lideligt Vidnesbyrd, da, som før oplyst, dets afblegede Skrift i senere Tid er
bleven opfrisket af en ukyndig Haand; men væsentlig den samme Form giver
ogsaa Brevet af 1442, og Formerne fra senere Tid bestyrke den ogsaa, idet
de have -mm-, opstaaet ved Assimilation af -fm- eller -ðm-. Vanskelighed
volder her Overgangen fra dette -mm- til -mn- i Nutidens Udtale. Prof.
Bugge har her henvist mig til Forholdet mellem norsk og svensk «Famn»
og opr. faömr, mellem vestlandske Bygdemaals Mjømn (se Aasen og Ross
under Mjødm) og oldn. m j q Ö m (Hofte). Ligheden med disse Ord bestyrker,
hvad der i sig selv er rimeligt, at Elvenavnets opr. Form her har været
Ljóðma, vel at forklare af 1 j ó ð a (hljóða), lyde: den lydende, jfr. det
Bd. II S. 302 formodede gamle Elvenavn L j ó ð.
72,9. Sør hallen. Udt. søhallen.
Er Udtalen rigtigt opgivet, have vi her et Hankjønsord Hall i
Betydning: Helding, Bakke, svarende til oldn. li a 11 r m.; ellers nu i Bygdemaal
Hnnkjøns- eller Intetkjønsord. Mulig er det Bd. II S. 157 anførte Hallen i
Asker ogsaa at forklare paa denne Maade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
