Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388
HEDEMARKEN
Det virkelig brugte Navn aabenbart efter en ved Foldals Værk som
Læge ansat «Feltskjær».
84. Troen. Udt. trø’é, Dat. trøen.
Se Indl. S. 82 under troö.
85. Biliaugen. Udt. bi’haug en.
Det er vel lidet rimeligt, at der her i denne høitliggende Fjeldbygd
nogensinde kan have været forsøgt Biavl. Nogen anden Forklaring kan jeg
dog ikke angive.
86. 87. Flyen nordre og søndre. Udt. fty’é, Dat. fty’en.
Maa være det Fly f., som hos Ross opføres med Betydning vid, fugtig
Slette, særlig om Bjeldslette med smaa Kjær og om en stor, fugtig Slette
langs Yand. Ross har dog dette Ord kun fra Bergens Stift og Namdalen.
Storflyen har jeg paa et Kart seet som Navn paa en Myr i Stor-Elvedalen.
Fly findes ellers paa Oplandene brugt om flade Fjeldmarker, men anføres i
denne Anvendelse kun som Intetkjønsord (se Aasen).
88. Klokkerhaugen. Udt. Mukkarhaugen.
89. Krokliaugen. Udt. kro’khaugen.
90. Beitrusten nedre. Udt. beitrussté.
Sidste Led er det i Indl. S. 72 omtalte rust f. 1ste Led formodentlig
Beit f., friske Kviste til Foder for Kreaturer (Aasen). Øvre Beitrusten er
GN. 97.
91. Bøsten. Udt. rø’sté\ der sagdes ogsaa at være en Grænd,
kaldet i rø’sståmm.
Ogsaa dette Ord synes at maatte henføres til rust f. Den forskjellige
Udtale beror maaske paa forskjellig Betydning. Efter Aasen og Ross bruges
Rust ogsaa om en Jordryg eller Bjergryg, omtrent enstydigt med det i Indl.
S. 70 anførte rin di; dog kjende de ikke Ordet i denne Betydning her fra
Egnen.
92. Klemmetpladsen. Udt. Mcemméttplassen.
94. Joliannespladsen. Kaldes imbrikksplassen.
Det sidste Navn efter en senere Eier. Imbrikt er den her brugte Form
af det fra Tydsk laante Mandsnavn, som alm. skrives Ingebrigt.
96. Beitrustpladsen. Kaldes sä’kriasptassen.
97. Beitrusten øvre. Se GN. 90.
98. Erlihaugen. Kaldes eé’Uié
Erlien forekommer oftere som Stedsnavn i Nordre Østerdalen. Det er
vistnok overalt Elvlien, Lien ved Elven; Skriftformen er altsaa ikke rigtig.
100. Brandpladsen. Udt. bra’nnjplassen.
102. Brevøstenpladseii. Kaldes bré’vanji, Dat. bre vómm.
Det første, vistnok oprindelige Navn ser ud til at være taget efter en
Mand, som har gaaet under Navnet Brev-Østen, kanske fordi han har gjort
Tjeneste som Postbud for Kobberværket. Om det sidste Navn se GN. 4,1.
104. Grøtlien. Udt. grøtlié.
lste Led udentvivl grjót n., Sten (Indl. S. 52).
105. Smedhaugen. Udt. sme haugen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
