Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. LILLE ELVEDALEN
389
106. Skomagerliaugen. Kaldes bærrsvænjihaugen.
Det sidste Navn af Mandsnavnet Bersvein (B erg s v ei nn).
107. Fa9tepladsen. Udt. fa steplassen.
Af Mandsnavnet Faste, der nu bruges i Nordre Østerdalen og Guldalen.
Fa s ti var alm. Mandsnavn i Sverige i gammel Tid (Lundgren S. 52). Fra
Norge kjender jeg kun 1 Exempel, Fastason i AB. 38, fra Stjørdalen; de
øvrige Exempler i DN. ere fra Jemtland, hvis Personnavne-Forraad i MA. var
væsentlig svensk. Fas ti er vistnok opr. Kjæleform af Navne, sms. med -fastr
(Sigfastr, Þorfastr o. fl.), der brugtes alm. i Sverige, men hvoraf der kun
findes faa Spor i Norge.
110. Lien. Udt. Wé.
111. Løkken. Udt. lyjgk,a, Dat. lytøunjnj.
112. Aasen. Udt. åsen.
113. Lillepladsen. Kaldes v&hlplassen.
114. Bustad. Udt. bu sta.
Det gamle, endnu som Fællesord brugte bústaðr m., Bosted.
115. Tangen. Udt. ta’nnjiiin,.
116. Knutshovdet. Udt. knusshåvda, Dat. -håvda’e.
Efter et Fjeld af dette Navn. Sidste Led er den i Indl. S. 58 under
hqfuð omtalte Sideform Hovda, her Intetkjønsord, af Hankjønsordet hofði,
Fjeldpynt.
117. Rismoen. Udt. rí’smo’n.
118. 120. Husuin Søristuen og Nordistuen. Udt. hú’sómm;
dog ogsaa hørt opp í hú’se (Entalsnavn). —- Huse (2 Gaarde) 1668.
Huuse 1723 (ogsaa da 2 Gaarde; til den ene Underbruget Loen).
* Húsar f., Flt. af hüs n., Hus, —hvis Gaarden er ryddet allerede i MA.
Den er vistnok forholdsvis gammel, ialfald en af de ældste i Foldalen.
119. Steinhaugen. Udt. steinhaugen.
121. Skomagerstuen. Udt. skomåkårstugu.
122. Bakken. Udt. bålçlçin,n,.
123. Larslius. Udt. la’rshús.
124. Randen. Udt. randiryn,, Dat’, randa.
Af det hos Aasen anførte Rande m., «smal Banke eller Jordryg, især i
en Bjergside».
125. Stigerpladsen. Kaldes stigahaugen.
Efter en ved Kobberværket ansat Stiger.
126. Kolbotn. Kaldes batten, Dat. båtte.
«Bott» er den nu i Gudbrandsdalen og i enkelte andre søndenfjeldske
Dalbygder brugte Form af b o t n m. (Indl. S. 45). Her er det, som det sees,
forkortet af Kolbotn, Sted, hvor man har brugt at anlægge Kulmiler.
127. 128. Gaashovdet øvre og nedre. Udt. gåshåvda, Dat.
-håvda’e.
Efter et Fjeld; se forøvrigt GN. 116.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
