Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
KRISTIANS AMT
Haandskrifterne). Hiærtkinz k. AB. 48 (her stod Kirke i MA., se
«Forsvundne Kirker»), Gierkindstuen 1723.
Er den bekjendte Fjeldstue midt paa Dovrefjeld. Navnets sidste Led
er kinn f. (Indl. S. 60), brugt om en bråt Fjeldside; Gaarden staar ved den
sydlige Fod af en saadan (Gjeiteryggen). I Iste Led kan man sproglig meget
godt se hj Qrð f., Hjord (af Kvæg). Lidt tvivlsom bliver dog denne
Forklaring af den Grund, at dette Ord neppe ellers kan paavises i Stedsnavne. —
Udtalen med Sj- vilde være nok til at vise, at Navnet rigtigt skrives med
Hj-. I Nordre Gudbrandsdalen udtales nemlig Ord, der opr. have begyndt
med Hj-, nu altid med Sj-; Gj- eller J- kan derimod ikke give denne Udtale.
2. ¥ ok stu en. lidt,, falckstugu. — Fogstuen 1723.
Den sydligste Fjeldstue. Iste Led i Navnet er den ved Gaarden løbende
Elvs Navn, Foksa eller Foksaaen (gaar til Foldalen). Der findes paa fl. St.
Spor til et Elvenavn af denne Stamme. Deraf er at forklare Fokset i
Børse-skognen (skr. Foxsætr i AB. 56; ligger ved en Elv, som kommer fra
Fok-sjøen), nrnlig ogsaa Fyksen GN. 91 i 0. Gausdal og det forsvundne Gaard
-navn Fyxurud i Sørum, nævnt Bd. IIS. 261. Som paa dette Sted antydet,
kunde der være Spørgsmaal om at udlede dette Elvenavn og nogle andre med
Foks- begyndende Stedsnavne af et tabt Ord f o x, Ræv, svarende til det tydske
Fuchs og det engelske fox.
3. Midskog. Kaldes hi’ndé. Dativformen opgaves af Folk fra
Dovre at være hi’nden, af Lesjefolk hiii-n,. — Mitschoug 1668.
Mit-skoug 1723.
Det første Navn betyder som vanligt: midt paa Skogen og grunder sig
paa Gaardens Beliggenhed midt paa den opr. ubeboede Strækning mellem
Dovre- og Lesjebygden. Det sidste er fra først af Navnet paa den Tverelv,
som forbi Gaarden løber ned til Laagen. Elvenavnet Hind findes ogsaa i
Vaage (Tverelv til Sjoa) og sees at have været brugt paa fl. St. i ældre Tid.
De sikreste Spor dertil ere Sognenavnet Hinderaa i Nerstrand (Hin dar á i
DN. I 63 og fl. St.; tidligere sikkert usms. Hind, jfr. Indl. S. 18—19) og
Gaardnavnene Hinderaaker i Avaldsnes og Hinderli i Sveen, begge udtalte
med hørligt d. — Elvenavnet Hind er vel intet andet end det ligelydende
Dyrenavn (Hjorteko), jfr. den hyppige Brug af Fuglenavne som Elvenavne
uden Forandring.
4. Brekken. Udt. IræMa, Dat. brælchurin. — Brekken 1723.
* Brekka f. (Indl. S. 45).
5. Soleglad. Kaldes bræ’Jcka, ligesom GN. 4.
Det første, ikke længere brugte Navn betyder Solnedgang, se Aasen
under Solarglad. Det maa være et vilkaarlig valgt Navn fra senere Tid, som
ikke har slaaet an.
6. 7. 9. 10. Dom haas nordre, søndre, Berg-Donibaas og
Domlbaas nedre. Udt. dö’mbås. Berg-Dombaas kaldes øiygalen
(Øde-gaarden). -— Dunooss (!) 1520. Donnebos, Damboss 1578. Domaaß
1604. 1643. Dombaas (4 Gaarde) 1668. Domaas (5 Gaarde) 1723.
* Dumbuáss, kaldet efter den lille Elv Domba (lukt o og
Tostavelses-tone), som her gaar ned til Laagen. Dette Elvenavn er ogsaa bevaret paa
flere andre Steder, men i lidt forskjellig Form, idet mb ved Assimilation er
blevet til mm: Domma i Grue og i N. Land, Domma øverst i Bøverdalen i
Lom (Udtalen ukjendt, kanske udtalt med mb), Dommaaen i Trones S. i
Namdalen. Af Gaardnavne, som maa antages at stamme fra dette Elvenavn, kan
nævnes Dommerud i Hovin, Dommedal i Sund, Domben i Sulen, Dombestein
i Daviken, Dombu i Meldalen. Du mb a kommer maaske af dum br, stum;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
