Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. DO.VRE
3
Navnet maatte da sigte til roligt Løb, hvoraf der ikke hørtes Larm. Af samme
Stamme er vel Dyinbe (Dymbin) paa Voss udgaaet. Jfr. Tlij. VSS. 1891
S. 170.
6, 1. Kongsløkken. Udt. kå’ngslyfgfyj,.
Kaldet saa, fordi denne Del af Gaarden engang har været Kongsgods.
6,6. Langløkken. Udt. lamjlykka.
7, 1. Ommundstad. Udt. ó’mmónnsta.
* Qgmundarstaðir, af Mandsnavnet Qgmuiidr.
7, 3. Hammeren. Udt. ha måren, Dat. -re.
Se Indl. S. 53 under ham a r r.
7,5. Brenn-Ødegaarden. Udt. brcén.vßigalen.
9.3. Steinersløkken. Udt. steineslykka.
Af Mandsnavnet Steinar (Ste in arr).
9.4. Fossen. Udt. fassen.
9.5. Snippen. Udt. snippen.
Af Snipp m., Snip, Hjørnestykke, der oftere findes brugt som Stedsnavn
paa Oplandene.
10,3. Tomterteigen.
Nyt Navn, efter Eierens Familienavn.
8. Lyshaugen. Udt. joKshaugen.
Maa have lydt Ljóshaugr eller Ljósihaugr, hvis det er gammelt
Navn, af 1 j ó s s, lys. Er en Part af Dombaas.
8,2. Bondegaarden. Udt. bondegalen.
Af Mandsnavnet Bonde, der af Matrikelen kan sees endnu at være brugt
her i Bygden; anføres i Aasens Navnebog ogsaa fra Nedenes og Nordland.
Det kan neppe paavises i Norge i MA., men var da alm. i Sverige og
Danmark (Lundgren S. 31. O. Nielsen S. 16).
8,4. Brunshagen. Udt. Ijronshågåmi.
Mulig af det gamle Mandsnavn Brúnn, der Andes enkelte Gange i
Norge i MA. (Magnus blindes Saga i Heimskr. Kap. 9, DN. III 145); kjendt
ogsaa fra Sverige og Danmark (Lundgren S. 38. O. Nielsen S. 15). Flere
gamle Gaardnavne i Landet komme deraf.
11. Bentdalen. Udt. bœ’nnjtdalen.
Maaske af Mandsnavnet Bent.
12. Bjørngren. Skal kaldes Justlokken.
Navnet har ogsaa været skr. Bjørngrend. Da gren n. betyder Dyrehi
og endnu bruges i denne Betydning, kunde det forklares: Bjørnehiet. Dette
bliver dog usikkert, da Navnet hverken kjendes i ældre Skriftform eller i
Udtaleform.
14. 15. Blæstren nordre og søndre. Udt. blcésstra, Dat.
blcésstrutm. "— Blestrum (2 Gaarde) 1723.
Navnet sees af Udtalen at være et svagt bøiet Hunkjønsord, der i oldn.
maatte have lydt blæs trå. Det kjendes ikke ellers, men maa være afledet
af blástr m., Blæsen. Sigter maaske til her dreven «Blæsning» af Myrjern
(rauði, Indl. S. 69).
15, 3. Storbakken. Udt. stóWbal$k.ini%, Dat. -bakka.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
