Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
KRISTIANS AMT
9. 6. Molmen. Udt. mø’lmé, Dat. mølmen.
Det eneste lignende Navn, jeg har kunnet finde, er Møhnesdal, nu udt.
Møllsdalen, i Lavik. Nogen sikker Forklaring kan jeg ikke give. Naar Navnet,
som Udtalen viser, er Enstavelsesord, vil det være sproglig vanskeligt at bringe
det i Sammenhæng med mai mr m., Malm, Erts. Jeg har tænkt paa, om det
kunde være en lydlig Ændring af Iste Led i et Par med Smylme- begyndende
Stedsnavne i Bergens Stift, ved hvilke det blev opgivet, at Smylme- skulde
skrive sig fra et Plantenavn. Aasen anfører fra Nordhordland Smylm som
Navn paa Planten aira flexnosa.
10. 11. Enstad lille og store. Udt. cénnsta. — Ennstad 1606.
Indstad og Stoer Enstad med Grøn Engeland 1668. Indstad og
Stor-indstad med Grøen Engeland 1723.
Udentvivl Eindriðarstaðir eller Eindriðastaöir, af Mandsnavnet
Eindriðr, Eindriði (den første Form allerede i MA. mest brugt i Norge).
Endnu alm. i Formen Endre.
10,1. Møhnshaugen. Udt. mø’lmshaugen.
10,4. Lillelijem. Udt. IThljæmm.
Navnets Form viser, at det er temmelig nyt.
11,3. Rundtom. Udt. rö’nntörnm.
Ikke sjeldent Navn paa Smaajorder af nyere Oprindelse paa Østlandet;
uvist, hvorledes det skal forstaaes.
11. 4. Liaøieue. Udt. liaøiærm, Dat. -øiåmm.
Jfr. med Hensyn til sidste Led GN. 3, 14.
12. Slette. Kaldes slésttæiin, Dat. slettåmm. — Slette 1668.
1723.
Se GN. 2,13.
13. Skotte. Udt. sMtte. — Schottenn 1606. Skotte 1668.
Skaatte 1723.
* Skotta f. Ordet findes som Gaardnavn paa fl. St. paa Østlandet;
dets Betydning er usikker. Forekommer ogsaa i Vaage.
14. 15. Sæter uordre og søndre. Udt. setratm, Dat. setråmm.
— Setter (2 Gaarde) 1668. Sæter (2 Gaarde) 1723.
* Setr eller Sæt r n. (Indl. S. 74).
16. 17. Bjolverud nordre og søndre. Udt. bjfrlrå. —
Biol-uerud nordre og søndre 1668. Nørbiølverud og Sørbiølverud 1723.
Udtalen af sidste Led er paafaldende; men man kan neppe benegte
Muligheden af, at den kan være opstaaet af -r u Ö; dette Ord udtales som
Efterled ellers ofte afvigende i Gudbrandsdalen (som -ró, se Indl. S. 72). At
Svensrud GN. 6, 3 udtales anderledes, kan have sin Grund i, at dette er et
sent indkommet Opkaldelsesuavn. — Er Navnet virkelig sms. med ruö, maa
det formodes at have lydt Bjalfaruð, af Bj al f i, der findes som
Mands-navn i MA. baade i Norge og paa Island, om end sjelden brugt. Med
Hensyn til Nutidsformeu kan sammenlignes Bjølerud paa Modum, skr.
Bielffwe-rud 1478 i DN. III 671.
17, 7. Kvean. Udt. kve ann, Dat. kveåmm.
Bestemt Form i Flt. af det gamle Ord kvi f., Fold til Samling af Kvæg,
som nu her og paa fl. St. lyder Kvé.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
