Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. IÆSJE
19
Gaardenes Navne: 49. 50. 53. Leirmoen nordre, søndre og
nedre. Udt. leirmo’n, Dat. -moe.
Kommer af leirr m., Lerjord, enten direkte eller gjennem det deraf
dannede Elvenavn Leira.
51. Mosenden. Udt. mo"scendinn, Dat. -æncla.
Sidste Led utvivlsomt en di (end ir) m., Ende, 1ste sandsynlig Gen. af
mór m. (Indl. S. 67); altsaa: Moenden.
52. Mosendsletteu. Udt. mo"scendslétté.
Se med Hensyn til sidste Led GN. 2,13.
53. Aavangen. Udt. a vang ann. Dat. -vangåmm. —• Aauangen
1668. Aavangen 1723.
Kan være det gamle áivangr m., Hvileplads, hvor man lader Hestene
græsse (se Fritzner under Ordet); ligger ved den gamle Hovedvei gjennem
Dalen. Det kan dog godt være, at Navnet er at forstaa som á v angr, sms.
af á, Elv, og det v a n g r, som vi have i det følgende Navn; Gaardene ligge
ved en Tverelv til Laagen.
54. Vangen. Udt. vangen. — Vangen 1668. Wangen
Engeland 1723.
Af det i Indl. S. 84 omtalte v ang r m.
56. Rise. Udt. ri"se. — Riise 1668. 1723.
* Ei s ar f., Flt. af ris (hr i s) n., Krat, se Indl. S. 70.
57. Motterud. Udt. mattrú, Dat. mättrünjVj. —• Matterud
1668. 1723.
Navnet er høist paafaldende. Efter Udtalen bøies det nu som svagt
Hunkjønsord, men kan ikke opr. have været dette. Saadanne Hunkjønsord
have nemlig ikke her -u i Nom., medmindre Formen er opstaaet ved
Ligedannelse (som f. Ex. i Stugu). Om Ligedannelse kan ikke være Tale her.
Der er da vel ingen anden Udvei end at antage, at en Endelse -u af ganske
anden Oprindelse her er blevet misforstaaet, som om den tilhørte et
Hunkjønsord i bestemt Fonn, og behandlet derefter. Det kunde tænkes, at Navnet var
en Sammensætning med ruð, som den sædvanlige Skriftform forudsætter;
det maa erindres, at Navne paa -ruð her ere sjeldne, bortseet fra de i senere
Tid ved Opkaldelse eller paa anden Maade indkomne, og derfor nok kunde
misforstaaes. — Jeg har intet fundet til Oplysning om Iste Led i Navnet.
57, 1. Haugen. Udt. haugen, Dat. hauje.
57. 3. Sveen. Udt. své’e, Dat. své’n. — Sueen 1668. Sveen
1723.
Udgaar fra den i Indl S. 80 forudsatte gamle Sideform s v i ð f. af
s v i ð a.
58. Sæterjordet søndre. Udt. seterjöle.
59. Skroien. Udt. skrøi"a, Dat. skrøiimßi. — Rudij 1668.
Rudi 1723.
Gaarden har, som det vil sees, ialfald i Skrift, tidligere gaaet lindet et
andet Navn, hvorom se Dovre GN. 56. Sltrøia maa efter Formen formodes
at være et Elvenavn. Jeg kan dog ikke paavise dette Elvenavn ellers. En
Bæk gaar forbi Gaarden ned til Laagen.
60. Kjelshus. Udt. h-æ’Usús og Irellsiisami. — Kieldshuus
1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
