Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. IÆSJE
21
69. Nørstegaard. Udt. ncesstgal. — Nusthegar 1520.
Nørste-gaard 1668. 1723.
* Nørztigarör, den nordligste Gaard, jfr. foregaaende No.
70. Mitti. Udt. fliii. — Flide 1520. Flithe 1578. Flittj
1606. 1668. Flittig 1723.
Er udentvivl en Sammensætning med vin, sandsynlig Flýtin, hvori
Iste Led er Adj. fljótr, hurtig. Vokalen i 1ste Stavelse kan være forandret
fra ý til i ved Assimilation med 2den Stavelses Vokal (Indl. S. 22). fljótr
kan her have samme Mening, som det ligetydige Adj. hvatr maa antages at
have i Navne, som Hvateimr, Hva tak r, sigtende til god Jordbund, som
gav Græs og Korn hurtig Væxt (jfr. Biri GN. 104 og Gran GN. 160).
71. Skarpliol. Udt. sJcarpól. — Scharpe Huoll 1520.
Skarp-holl OE. 125. Skraphuoll 1578. Schrephoell 1604. 1606.
Skarp-hoell 1668. Skarphoel 1723.
4 Skarpihóll, Skarphaugen, af Adj. sk ar pr, der vel her, som ellers
i Stedsnavne, sigter til skarp, mager Jordbund.
71,3. Storhaugen. Udt. sWrhaugen.
72. Torliol. Udt. to lor. — Throldhuoll (!) 1520. Tuortthuoll
1578. Thoerhoell med Sørhoell 1668. Torhoel (2 Gaarde) 1723.
Antagelig Þórðarhóll eller Þóruhóll, af Mandsnavnet ó r ð r eller
Kvindenavnet Þóra. De to Lyd r og tykt 1 ere omsatte i Udtalen, r kan
have holdt sig her, om Navnet kommer af Þórðr og altsaa regelmæssigt
skulde være gaaet over til tykt 1, fordi her var et andet tykt 1 i hóll. —
Denne og den foregaaende Gaard ere formodentlig udgaaede fra en opr. samlet
Gaard Ho 11.
72, 2. Risløkkedalen. Udt. ri slykhedalen.
72. 4. Brenna. Udt. bræ’nßia, Dat. brcénnúnn.
Se Indl. S. 45 under brenna.
73. Brennjord. Udt. bræKVjn,jól. — Brendgat (!) 1520.
Brannd-giordt 1578. 1606. Brendgiorde 1668. Brendiorde 1723.
* Brennugerði, sms. af det ved foregaaende No. anførte brenna og
gerði (Indl. S. 51).
74. Rudi. Udt. ru"di. — Rødie St. 154 b. Rudj 1578. Rudi
1668. 1723.
* Ruði, Dat. af ruð’ n. (Indl. S. 71). Det opr. «aandende» d (ð) har
undtagelsesvis holdt sig her i Udtalen som almindeligt d, istedetfor at falde
hort, som nu vanligt i den største Del af Landet, — ligesom i Nordfjord og
en Del af Søndmør og i Stedsnavne i mange Tilfælde i det Trondhjemske.
Det er sikkert Indflydelse fra den sidste Kant, som har gjort sig gjældende
her; ogsaa i andre Tilfælde vise Stedsnavnene i den nordligste Del af
Gudbrandsdalen Overensstemmelse med særlig trondhjemske Former. — Paa samme
Maade er ð her i Lesje bevaret i GN. 125.
75. Brennjordshaugen. Udt. hrœnnjólshaitgen.
76. Brenna. Se GN. 72,4.
77. Breigutu. Udt. brei gutu, Dat. -gutunn.
* B r ei ð ga ta, Bredveien, — hvis Navnet er gammelt.
78. 79. Svarthrenna søndre og nordre. Udt. svaltbrænna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
