Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. IÆSJE
23
* Llðir, Plt. af 1 i ð (hlíð) f., se Indl. S. 65. Betyder altsaa: Lierne;
med Hensyn til Endelsen er at efterse, hvad derom er sagt ovenfor ved
Her-redsnavnet.
92. Siem. Udt. sVemm. — Sienn St. 154 b. Siun 1578.
Siidum 1606. Siemb 1668. Siem 1723.
* Sl eim r, en ialfald allerede i den senere MA. brugt Sideform af det
vidt udbredte S æ e i m r, Søgaardeu, sms. af sær m., Sø (Indl. S. 81) ogheimr;
har sin Grund i Gaardens Beliggenhed nær Lesjevandet. Navnet findes i denne
Form nordenfjelds i Eid S. i Romsdalen, i Børseskognen, i Skogn, paa to Steder
i Værdalen, i Stod, paa Snaasen og i Grong samt her i Gudbrandsdalen ogsaa
i Vaage (GN. 41). Nordenfjelds udtales Navnet nu næsten overalt
sammendraget til 1 Stavelse (oftest Sjem med lukt, langt e). Jfr. hvad der ved GN.
74 er bemærket om Ligheder mellem denne Egns Navne og de nordeufjeldske.
93. Bellen. Udt. læ’Ué. — a Bællene DN. III 496, 1427.
Bellem 1520. Bildenne 1557. Bellenn 1578. Bielden 1606. Belden
1668. (2 Gaarde) 1723.
Bellin, sms. med vin. Om 1ste Led kan der være Tvivl; jeg skulde
snarest tro, at det er bo 11 r m., Kugle (Gen bal lar, Dat. belli). Navnet
kunde tænkes opstaaet paa forskjellige Maader, f. Ex. paa Grund af
Jordveiens runde Form. Det kan neppe paavises andensteds.
94. 95. Nord-Hole nordre og- sondre. Kaldes Iwle. — Huale
1520. Hollene DN. III 854, 1555. Hoele St. 154 b. Huolum, Huolle
1578. Hoelle 1668. Hoele (2 Gaarde) 1723.
Kaldet Nord- til Adskillelse fra Sør-Hole GN. 105. 106, men disse
Betegnelser høre til de sædvanlige Matrikel-Tillæg, som ikke bruges i daglig
Tale. Kan være enten Hólar, Flt. af ho 11 m. (Indl. S. 56), eller Hó 1 i, Dat.
Ent. af det samme Ord. Ved GN. 105 findes, som det vil sees, et Par
sammensatte Brugsnavne med Genitivformen Hols-; dette taler noget for, at den
sidste Forklaring er den rette for sidstnævnte Navn; men deraf følger ikke,
at den gjælder ogsaa for dette Navn, vi her have.
96. Steine. Udt. steine. — Steene 1668. 1723.
Ogsaa her kan den opr. Form lige godt være Flt. og Dat. Ent. af
s te inn, Steina r r og Stein i. Om Navnets Mening se Indl. S. 79 under
s t ei n n.
97. Hogsvaal. Udt. hå’gsvål. — Hoffuold 1520. Hogsuoldt
1578. Houguold 1606. Hogsuold 1668. Hoxvold (2 Gaarde) 1723.
* Haugsváll; Iste Led haugs, Gen. af ha ug r (Indl. S. 53), 2det
váll (Indl. S. 84). Det kan dog nok tænkes, at 1ste Led er Mandsnavnet
Hauk (Hauk r).
98. 99. Kolstad store og lille. Udt. MlJjSta. — Koodstad (!)
1520. Kolstadt 1578. Kaistad 1606. Koldstad og Lille Koldstad
med Hoelen 1668. Koldstad og Lille Koelstad 1723.
* K ol 1 s s ta ð i r, af Mandsnavnet Koll (Kol lr), der nu ikke længere
bruges. Udtalen af 1 viser, at lier ikke kan tænkes paa Mandsnavnet Kolr.
99. 1. Kveen. Udt. Jcvé’e, Dat. lcveen.
Af kvi f., se GN. 17, 7.
99, 2. Leiren. Udt. lei’ren, Dat. leire.
Bestemt Form af lei r r m. (Indl. S. 65) i Betydning af leret Strækning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
