Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
KRISTIANS AMT
100. Hage. Udt. ha gå. — i Hagha DN. II 135, 1326. Hage
1520. St. 154 b. Haage 1578. Hage 1668. (2 Gaarde) 1723.
Hag i ni. (Indl. S. 52).
101. Hages-Tande. Udt. hagåstande. — Hagistande 1668.
Hagestande 1723.
* Tandar Flt. Navnet forekommer ogsaa i Ringsaker, i Øier (GN. 107)
og i Opdal, og kjendes paa de to förste af disse Steder i middelaldersk Form
(jfr. ogsaa her GN. 101). Mulig hører ogsaa Tand, Navn paa en Sætergrænd
i Ringebu, hid. Ukjendt Betydning; mulig Sammenhæng med tonn f., Taud.
— Har opr. været en samlet Gaard med GN. 103 og 104. Tillægget Haagaas-,
som er givet denne Parts Navn efter GN. 100 til Adskillelse fra de andre,
kan paa Grund af Genitivformen paa -s ikke være saa særdeles gammelt.
101. 4. Rydningen. Udt. runningaiin■„ Dat. -gåmm.
102. Lesje Præstegaard. — Hoff 1520. Hoffue 1578. Som
Underbrag nævnes i St. 154 Klockestadt og Halstenstande, i 1668
Kluckstad og Skielstad. Af disse Underbrag kjendtes nu klukksta.
Halstenstande er en Part af det nærliggende Tande, kaldet efter en
Bruger i Fortiden. Skielstad er GN. 39 i Dovre; at denne Gaard er bleven
Underbrug til Lesje Præstegaard, kommer høist sandsynlig af, at den i den
katholske Tid har været Embedsbolig for en særskilt Præst ved Dovre K.
(ligesom den nu igjen efter Dovres Adskillelse fra Lesje i 1860 er bleven
Præstegaard i Dovre).
103. Hest-Tande. Udt. né’sstande. — Nestandt 1578.
Nes-tannde 1606. 1668. Næstande 1723.
D. e. Nederste Tande; se ellers GN. 101.
104. Tande store. Kaldes tande. — Er formodentlig den
Gaard, som DN. XV 42, 1412 kaldes i æfstæ Tandom. Thondr 1520.
Tannde 1578. Stoertande 1668. Stortande (2 Gaarde) 1723.
Se GN. 101.
104, 6. Randen. Udt. randirm, Dat. ranjnßa.
Er det hos Aasen anførte Ord Rande m., smal Banke eller Jordryg, især
i en Bjergside.
105. 106. Sør-Hole nordre og Neristuen. Kaldes hole. —
Hole 1520. Hoelle (2 Gaarde) 1668. Hoele (3 Gaarde) 1723.
Se GN. 94.
105, 2. Holsmyren. Udt. ho’lsmýré.
105,3. Holsliaugen. Udt. ho’lshaugen.
105,6. Oijordet. Udt. øi jole.
Betyder vel: Ødej ordet.
107. Holslbrekken. Udt. ho’lsbrækka.
Se Indl. S. 45 under brekka.
108. Flagestad. Udt. fla gasta. — Flagstadt St. 154 b.
Flagestad 1643. 1668. 1723.
I Iste Led har man kanske et Elvenavn. En Elv nordligst i Solør (i
Vaaler) kaldes endnu Flaga eller Fløga; af det samme Elvenavn kunde ogsaa
Flakstad i Vang paa Hedemarken og Flage paa Voss forklares. Her er ved
Gaarden en Bæk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
