Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2. IÆSJE
25
108,2. Kjervenes. Udt. tørvenes.
Eiendommen er ubetydelig, og der er derfor Grund til at antage Navnet
for temmelig nyt. Hænger maaske sammen med Kjerv, Kjerve, der betyder
Knippe, Bundt af forskjelligt Slags, oldn. kerf, kjarf, kerfi (bl. a. paa
sine Steder brugt om Kornneg og om Bundter af Løvkviste, bestemte til
Kvægfoder) ; af dette Ord anføres hos Aasen og Ross fra fl. St. i Landet Formerne
Kyrv og Kjør v.
109. 110. Hatrem Oppigaard og Nerigaard. Udt. hattremm.
— i Hattareimi DN. III 342, 1384. Holtrem (!) 1520. Hatt.rem OE.
125. Hattrym DN. III 854, 1555. Hatrim 1578. Hatterenn 1606.
Hattrem (2 Gaarde) 1668. (4 Gaarde) 1723.
Hattareimr, sms. af Gen. af hottr m., Hat, og li ei mr. Er vel at
forklare af den alm. Brug af hQttr om Fjeldtoppe og Høider; Andes ikke
andensteds.
111. Hauge. Udt. liauje. — Høie 1520. Hoe 1606. Hoye
1668. Høye 1723.
* Haugi, Dat. af haugr m. (Indl. S. 53), jfr. Dovre GN. 32.
112. Olstad. Udt. øtsta. — Ollestad 1520. Olstadt OE. 125.
Olstad 1668. (2 Gaarde) 1723.
* Q1 v i s s t a 8 i r, af Mandsnavnet Qlvir, der endnu bruges i den
sydvestlige Del af Landet i forskjellige Former, hvoraf den mest afvigende er
Auver (i Telemarken).
113. Sili. Udt. stu. — Selye 1520. Sillj 1578. 1668. Silli
(2 Gaarde) 1723.
Er vel snarest Selin, sms. af Trænavnet selja f., Silje, og vin. Iste
Stavelses Vokal da ændret efter 2dens ved Assimilation (Indl. S. 22). Navnet
forekommer paa fl. St. i noget forskjellig Nutidsform (Varteig, Vang paa
Hedemarken, 0. Slidre, Henning S. i Sparbuen, Egge).
114. Uleteig. Udt. ulateig. — i Vrdteigh DN. XV 42, 1412.
Vldetey 1520. Wretegh 1578. VÍleteeg 1606. Vlleteig 1668. Ulleteig
(2 Gaarde) 1723.
* UrSarteigr, sms. af Gen. af nrð f. (Indl. S. 83) og teigr m. (Indl.
S. 81).
114,4. Huset. Udt. lm’se (ogsaa hørt Mi’se, som vel er
Dativform).
115. Kaar bø. Udt. Tcarlø. - i Karæbæ DN. VIII 260, 1384.
Korby 1520. Corby OE. 125. Korby DN. III 854, 1555. Korbiø
1578. Karbøe 1606. Kaarbøe 1668. (2 Gaarde) 1723.
Kåra bæ r, Kaares Gaard, af Mandsnavnet Kaare (Kå r i). Ligesom de
nærmest følgende Gaarde vistnok Part af en opr. samlet Gaard Bær.
116. Augaard. Udt. augal. — Wdgaard 1668. Udgaard 1723.
Kan være Auðagarðr, af Mandsnavnet Au 8i, eller A u 8 igår Ö r, Øde-
gaarden, af Adj. au8r, øde. Det sidste Navn lyder jo ellers lier nu alm.
Øigalen, svarende til opr. 0yðigar8r; men den anden Form kan jo nok
tænkes brngt ved Siden (eller maaske tidligere ?). Den første Forklaring er
dog vel den sandsynligste; Auði var adskillig brugt som Mandsnavn i MA.
— I senere Tid misforstaaet og skr. Udgaard.
116,1. Bestingsteigen. Uclt. bcé sstingsteigen.
Iste Led mulig et med -ing dannet Navn f. Ex. paa en Hoide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
