Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
KRISTIANS AMT
117. 118. Bø Sørigaard og Nordigaard. Udt. bø. — i Bø
DN. XV 42, 1412. i Bøø DN. IV 637, 1438. 1520. Bøy, Bøj DN.
XIII 854, 1555. Bøe 1578. (2 Gaarde) 1668. (3 Gaarde) 1723.
* Bær m., Gaarden (Indl. S. 47). I Fortællingen i Olaf den helliges
Saga om Kongens første Reise gjennem Gudbrandsdalen nævnes en Gaard paa
Lesje, hvor han opholdt sig, som alm. antages at være denne Gaard, mulig
rigtigt, da den ældste bevaiede Bearbeidelse af Sagaen har Bæ a r (Udgaven
1849 S. 57). I de yngre er Navnet forvansket paa forskjellig Maade.
118,3. Bakken. Kaldes bøi abak}çirm%.
119. Isaksbo. Udt. i’salclcsbø. — Isagspart 1606. Isachsbøe
med Hoelen 1668. Isacksbøe 1723.
Fart af Bø, efter en Eier eller Bruger langt tilbage i Tiden, som har
hedet Isak.
119.2. Paalseng. Udt. på’tsæng.
Af Mandsnavnet Paal, som forøvrigt oftest beholder den opr. Udtale af
1 ogsaa foran s.
120. Selsjord. Udt. sælsjöl — i Sælsgardi DN. VIII 260,
1384. Sylsgiørd DN. III 855, 1355. Siliegord OE. 125. Siildgaard
1606. Seelsgiorde 1668. Selsiorde (2 Gaarde) 1723.
Naar man har Navnet skrevet som nu saa tidlig som 1384, kan der neppe
blive Spørgsmaal om anden Forklaring af 1ste Led end som Gen. af seir,
Sæl, brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 53). — Forøvrigt er i Formen fra
1384 -gardi Feil for -gerdi. Opr. Form altsaa Selsgerði.
120.3. Siinenhaugen. Udt. sVmahaugen.
Af Mandsnavnet Simon, der nu tildels udtales Sima.
121. Hovauk. Udt. havauJc. — Hauack 1578. Heueg 1606.
Haauoch med Døedsetter 1668. Haavock 1723.
Hvis Opgaven om Udtalen er rigtig for 2den Stavelse, som den vistnok
er, kan dette ikke være andet end det i Indl. S. 42 under autn omtalte
auki m., Forøgelse, i Mening af Land, tilkommet ved Rydning, hvad der
ellers paa fl. St. i Landet i Stedsnavne betegnes med au kland. auki findes,
som omtalt paa det anførte Sted, enkelte Gange ellers i Navne. 1ste Led
kunde da være h o f og sigte til gammel Eiendomsforbindelse mellem denne
Gaard og Hof, den nuv. Præstegaard GN. 102.
122. Holaaker. Udt. ha Wc. — Hallack 1520. Holagger DN.
III 855, 1555. Hallack 1578. Haldtagger 1606. Halagger 1668.
Hallager 1723.
Sidste Led i ethvert Tilfælde a kr, Ager (Indl. S. 41). 1ste Led er
vanskeligt at bestemme. Adj. háll, glat, slibrig, passer ikke vel til Sammensætning
med akr. Derimod kan tænkes paa Adj. holr, hul, udhulet, paa hali m.,
Hale (Indl. S. 52) og paa ho 11 m., Haug (Indl. S. 56). I de to sidste Tilfælde
maatte Vokalen i 1ste Stavelse være forandret efter den i 2den Stavelse ved
Assimilation (Indl. S. 22).
123. Nyliagen. Udt. nifhägåmi.
124. Haakestad. Udt. haTcåsta. — Hogennstad, Hogestad 1606.
Hockestad 1668. Hokkestad 1723.
* Håkon arstaðir, af Mandsnavnet Haakon (Håkon). Hakasta ðir,
af Mandsnavnet Haki, var ogsaa muligt; 1ste Led maatte da være ændret
ved Ligedannelse (Indl. S. 23).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
