Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
KRISTIANS AMT
43. 44. Sperstad nordre og søndre. Udt. sp&rsta. — a
Spæirristaudum DN. III 166, 1336. Spretstadt (!) 1520. Sperstad OE.
124. St. 124. Sperstadt 1578. 1594. Sperstad 1604.Vi,Vi- (2 Gaarde)
1668. (2 Gaarde) 1723.
Den eneste Forklaring, jeg har at foreslaa, er at opfatte Iste Led som
Gen. af spqrr m., Spurv, brugt som Mandstilnavn (K. Rygh S. 62) eller som
Mandsnavn. Som saadant kunde jo Ordet engang have været brugt lige saa
vel som andre Fugle- og Dyrenavne af Hankjøn, og et Exempel synes at
foreligge i Sporson i DN. II 134 (1325, Valdres). Gammel Form
daSparrar-staðir eller Sporsstaðir. Paa samme Maade kunde man forklare
Sperstad i Skiptvet, Spærsrud i 0. Toten (GN. 64), Sparstad i Vang (GN. 61) og
Sperstad i Rødø. Forklaringen bliver dog usikker af den Grund, at man i
de to Tilfælde, hvori noget af disse Navne findes i MA., finder skrevet
Sperri-(her og i RB. 174, Gaarden i Skiptvet).
45. Traastad. Udt. trå sta. — i Þroarstadurn DN. V 173,
1355. Trøstadt 1578. Traastad 15S4. Throstad 1604. Vs.
Thraa-stad 1668. Traastad 1723.
Þróarstaðir. Iste Led maa være Gen. af ‡>ró f., Kar dannet ved
Udhuling (af Træ eller Sten), endnu brugt i denne lietydning. Ordet kunde
naturligvis i overført Betydning bruges om Hulninger i Jorden ; men der findes
ogsaa Antydninger til, at det har været i Brug som Elvenavn. Troaaen i
Beieren kunde vel forklares paa denne Maade, og man finder oftere Navnet
Trodalen, ligesom et Vand i Øifjeld i Telemarken heder Trovatn.
46. Bakke. Udt. bakke, — ’i æfstæ Bacchum DN. IX 124,
1333. i Bokkum DN. X 43, 1342. Østeback 1520. Backe 1578.
1594. 1604Mi. 1723.
* Bakk i m. (Indl. S. 43) eller Bakkar, Flt. deraf. Denne og de to
følgende Gaarde maa engang have været samlede til 1 Gaard, som tidlig er
bleven delt.
47. Gruldbakke. Udt. gullbakke. — Gullebacke 1520.
Gulde-backe 1578. Guldbache 1594. 1668. Gulbakke 1723.
Kan være Gullbakki, sms. med gull n., Guid (se om de dermed
sms. Navne Indl. S. 39), eller Gull a bakk i, af Mandsnavnet G ull i (Indl.
S. 37).
48. Steinbakke. Udt. steinbakke. — Stiennbacke 1578.
Stenn-backe 1594. Steenback 1604.V2. Stennbache 1668. Steenbacke
1723.
* Steinbakk i, Stenbakken, eller mulig Steinabakki, af
Mandsnavnet S tei ni, Sideform af Steinn.
49. Hosar. Udt. hd’sär. — i Holsarfue DN. I 335, 1377.
Hoozarf, Hosarf (Akk.) DN. V 270, 1396. i Hoolsarfue DN. XV 83,.
1470. Huswar 1520. Hoesarff St. 151. Haser 1578. Hougßar 1594.
Huesßar 1604. Vi- Hoeser 1668. 1723.
Hólsarfr, hvori sidste Led maa være ar fr m., Arv, arvet Eiendom,
og Iste Led Gen. af hóll m. (Indl. S. 66). arfr findes som sidste Led i
endel Gaardnavne her i Skiaaker og i Lom (foruden Hosar ogsaa Skiaaker GN.
54. 58. 59. 67. 88. 126 og Lom GN. 29. 35. 37. 38. 50. 106), ialt 13 Tilfælde.
I hele det øvrige Land tindes ikke et eneste Exempel. Det ér et enestaaende
Tilfælde: et Ord almindelig anvendt til Dannelse af Stedsnavne, og det gamle
Stedsnavne, alene i en enkelt Bygd midt i Landet. 1 Sverige findes dette
Sammensætningsled meget brugt paa Gotland og i Dalarne, men ikke ellers.
Der synes Iste Led i saadanne Navne overveiende at være Personers Navne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
