Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. SKIA A KER
37
og Tilnavne, saa at Gaarduavnenes Mening kan være: en efter N. N. arvet
Eiendom Ved at gjennemgaa de ovenfor opregnede Navne i Skiaaker og
Lom vi! man tinde, at dette ikke er Tilfældet her. Knn ved et Mindretal af
dem er der Mulighed for at forklare dem af Personnavn, og ved endnu færre
er denne Forklaring den sandsynligste. Her maa derfor ar f r antages at have
en mere almindelig Betydning: Jordeiendom, Gaard.
49,5. Steinland. Udt. steinlann.
Er neppe noget gammelt Navn.
50. 51. Krokstad nordre og sondre. Udt. hrähhsta. —
Kroffstad 1520. Kropstadt HC. Krogstadt 1578. 1594. 1604.Vi,Vi.
Krogstad (2 Gaarde) 1668. (3 Gaarde) 1723.
Det ligger nærmest som opr. Form at antage Króksstaöir, af
Mandsnavnet Krok (Krókr), med Ændring af Vokalen i Iste Stavelse, fremkaldt
ved Sammenhobningen af Konsonanter bngefter. Det bor dog lægges Mærke
til, at der skrives -fs- i 1520 og -ps- i HC. Havde man alene havt den første
Form, kunde man have betragtet den som Udslag af en dengang ret alm.
Tilbøjelighed til at skrive fs for ks, fordi ks i Stedsnavne saa ofte var
opstaaet af fs, og denne Oprindelse endnu gav sig tilkjende i Skriftformen.
Denne Forklaring bliver dog mindre sikker, naar man finder den samme Form
ogsaa i HC, en paa ældre Optegnelser grundet geistlig Jordebog, hvor
Skriftformerne pleie at være noget paalideligere. Jfr. Bd. I S. 189. II S. 71.
52. Kummejordet. Kaldes humma, Dat. hummimn. —
Kommeiorde 1668. Komminiorde 1723.
Formodentlig det hos Ross netop fra Lom anførte Ord Kumma f.,
Puppehylster hos Insekter. Det kan hænde, at Navnet grunder sig paa
Sammenligning af en afrundet Jordryg med et saadant Hylster.
53. Teigen. Udt. tei’gen (ogsaa kaldet hummet eigen).
Se Indl. S. 81 under teig r.
54. Brandsar. Udt. brannsår. — a Branzarfe DN. II 136,
1326. a Branzafue (!) DN. III 137, 1326. Bransar 1520. Bransarff
OE. 124. Brantzaer 1578. Branßer 1594. Brantzser 1604.7i.
Brandtzer 1668. Brandser 1723.
’Brandsar f r, se GN. 49. Her ligger Forklaring af Mandsnavnet
Brand (Br an dr) vistnok nærmest. Fællesordet br an dr (Indl. S. 45) pleier
ikke at have Genitivform i Sammensætning.
54,3. Gjeilbakken. Udt. jeiUj(ikkinn; dog ogsaa hørt jæll-.
Er den først anførte Udtale den rette, maa Navnets Forled være geil f.,
Vei for Kvæget med Indhegning paa begge Sider.
55. 56. Kvaale nordre og sondre. Udt. hvale. — a Hualle
DN. V 171, 1354. Quale 1520. Kualle 1578. 1594. Qualle 1604.
Va,Vi- (2 Gaarde) 1668. Qvale (2 Gaarde) 1723.
* Hváli, Dat. af hváll ra. (Indl. S. 56 under lióll).
57. Mario. Udt. malló. — i Marllo DN. III 151, 1332. a
Mallo DN. V 228, 1379. Maílo 1520. Mallog St. 152. Mello 1578.
Manndlou 1594. Malløff 1604.Vi- Madloug 1668. Madlaug (2
Gaarde) 1723.
Marló, hvoraf vel den nuv. Udtale maa kunne forklares. 2det Led
ló f. (Indl. S. 66). Iste Led findes som Forled i mange, tildels meget gamle
Stedsnavne, som Maraas, Maradal, Mardal, Mareim, Marhaug. I mange
Tilfælde, saaledes ogsaa her, kan det med Rimelighed forklares af marr m.,.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
