- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 4:1 Kristians amt /
38

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

KRISTIANS AMT

Hest, der i den historiske Tids Oldnorsk vel kun bruges i Digtersproget, men
godt tidligere kan have været alm. brugt Fællesord, ligesom det deraf
dannede Hunkjønsord merr endnu er almindeligt Ord for Hoppe.

57. 1. Stivingen. Udt. stivingen.

Ukjendt Oprindelse. Kunde maaske være dannet af stúfr m., Stubbe,
jfr. Stiven i Hitterdal, udt. Stivi (Sammensætning med vin).

58. Haansnar. Udt. liansnår. — Hansener 1668. Haandsener
1723.

Sidste Led a r fr, se GN. 49. En Forklaring af Iste Led kan neppe
findes, naar man ikke har ældre Skriftformer til Veiledning.

59. 60. Hjeltar nedre og ovre. Udt. sjeltar. — i
Hialtt-arfwæ DN. IX 12i, 1333. Heltarff 1520. Hielter 1578. 1594. 1604.
Vi. (2 Gaarde) 1668. (2 Gaarde) 1723.

Hjal tar f r, se GN. 49. Iste Led kau vanskelig antages at være
Mandsnavnet Hjalti, der nok brugtes i ældre Tid paa Island, men ikke kan
paa-vises sikkert i Norge, heller ikke i Stedsnavne. Derimod finder man i disse
i et Par Tilfælde Fællesordet hjalt n., der brugtes om Tverstykkerne paa
et Sværds Haandtag, — vel efter en Sammenligning at’ en lokal Situation
med disses Form. I Brunlanes findes Hjelten (Hi ol tin RB. 30, sms. med
vin) og i Ulvik Hjeltnes (Hialtnes BK. 77 b).

61. 62. Ramstad nordre og søndre. Udt. rammsta. — a
Ramstaudum DN. XI 30, 1339. a Ramstadum (store) DN. IX 245,
1431. Ramstad 1520. Romstadt St. 151. Ramstadt 1578. 1594.
Romstad 1604.Vi/A- Rambstad med Øen (2 Gaarde) 1668.
Ramstad (3 Gaarde) 1723.

* Rafns s ta ðir, af Mandsnavnet Rafn (Hrafn).

63. Bustad. Udt. busta. — Bwsladh DN. III 779, 1519.
Bugstad 1520. Buestadt 1578. 1594. Buckestad 1604. Vi,Vi- Bustad
1668. 1723.

Er vel intet andet end bústaðr m., Bosted (Indl. S. 46).

64. Vange. Udt. vannje. — a Vanghe DN. III 185, 1342.
Wangh DN. IX 271, 1445 (sandsynlig denne Gaard). Wange 1520.
Vange 1578. 1594. Wannge 1604. Vi- Vange 1668. (2 Gaarde) 1723.

Van gi, Dat. Ent. af vang r m. (Indl. S. 84).

64,3. Yangsbakken. Udt. va’ngsbaJçlçiipi.

65. 66. Hove nordre og søndre. Udt. hävé. — k. a Houe
DN. I 82, c. 1299. a Hofe DN. I 119, 1312. a Hofue DN. XI 30,
1339. a Hofe, Hofs k. DN. I 228, 1343. a Hofue DN. III 185, 1342.
452, 1415. IX 245, 1431 («Kirkemessedagen» der nævnt). III 565,
1444. Hoff St. 153. Houff 1578. Hoffue 1594. Hoff JN. 14. Houff
1604.Vi,Vi- Hoffuen (2 Gaarde) 1668. Hoven (2 Gaarde) 1723.

11 o f i, Dat. Ent. af hof n. (Indl. S. 55 f.). Af Navnet fremgaar, at her
maa have staaet et Tempel i hedensk Tid; i den kristelige fandtes her, som
flere af de anførte Steder vise, en Kirke (se «Nedlagte Kirker»). — I senere
Tiders Skriftform er Navnet misforstaaet, som om det var en Sammensætning
med vin (fl o f vin).

65,5. Hove lille. Udt. v&hlhåvé-, kaldes ogsaa mj’håvé.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:33:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/4-1/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free