Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. LOM
51
Gaardenes Navne: 26. Graffer. Udt. graffér (ogsaa hort
gr dør, maaske rettere). — i Græffyre, Græfyrre, Græffyrre DN. V
289. 290, c. 1400 (var da 3 Gaarde, sønste, nørste og mellemste;
paa den sidste boede to Mænd). Graffuer 1520. Graffer 1578. Graffør
1594. Graffer 1604.7i. Graffør 1668. 1723.
Det maa være det samme Navn, man har i Søndre Fron (GN. 80), hvor
Udtalen er Graffer, og som Schøning i et nu formodentlig tabt Brev fra 1322
har seet skrevet i Grafyriu. Dette Navn maatte være sms. med yrja f.,
om hvilket Ord nærmere Oplysning er givet ved Øier GN. 2; men Formen
synes i ethvert Fald ikke at kunne være helt rigtig, da den i Nutidens
Udtale maatte have givet v, ikke ff. Større Tillid fortjener derfor den i det
ovenanførte Brev givne Form for Gaarden her i Lom, der vel, sammenholdt
med den nuv. Udtale, maa antages opr. at have lydt Gr affyr i. Dette kunde
være sms. af graf-, Stamformen af grqf f. (Indl. S. -52) og fyri n., Sted
bevoxet med Furu (Indl. S. 31). Navnets Oprindelse bliver dog overmaade
tvivlsom.
27. Kjæstad. Udt. Jçæsta. — a Kiædræstodum DN. II 332,
1382. i Kiæræstadom (søndre) DN. III 364, 1389. Kiædrastadhe
(Gen.) DN. V 289, c. 1400. Kierestad 1520. Kedestadt St. 151 b.
Kiedstadt 1578. Kiedstadt 1594. Reistadt (!) 1604.7i. Kiedstad
1668. Kiestad 1723.
Efter de kjendte gamle Former maatte 1ste Led snarest antages at. have
lydt Kjaöra-, Navnet har nogen Lighed med Kjaberg i S. Odalen, RB. 470
skr. Kiadabærgh. Dette er i Bd III S. 177 efter Gisning forsøgt sat i
Forbindelse med Folkesprogets Kjøda f., Ørret, Ørretyngel (islanske kóð n.).
Skulde ogsaa det Navn, vi have her, have nogen Sammenhæng med disse Ord,
maatte det være gjennem et Tilnavn, som dannede dets første Led; om
Elve-navn synes efter Beliggenheden ikke at kunne være Tale. Jeg har dog liden
Tro paa denne Forklaring.
28. Rostad. Udt. ro sta. — i Rolfstaudum DN. III 105, 1315.
a Roolfstadum DN. V 244, 1386. a Rolfstodum DN. X 129, 1439.
Roldstad 1520. Roldstadt St. 151. Rolstadt 1578. Roldstad 1594.
Rolstadt 1604.7i. Roestad 1668. 1723.
Rolfsstaðir, af Mandsnavnet Rolv (Rolfr, ældre: Hrolfr). 1 er i
Tidens Løb blevet borte i Udtalen.
29. Skaansar. Udt. sJcannsär. — a Skalsarfwi DN. IX 124,
1333. Skorsar 1520. Skandtzar 1578. Skamßer 1594. Schandtzer
1604.7x. Schaandtzer 1668. Skaandser (2 Gaarde) 1723.
Sidste Led arfr, hvorom se Skiaaker GN. 49. Første Led bliver ganske
usikkert.
29,2. Saalell. Udt. salcell.
Er en Sæter langt oppe i Yaardalen. Sidste Led mulig hella f. (Indl.
S. 55) i afkortet Form; om første Led kan jeg ikke oplj’se noget.
30. Kvaale. Udt. Jcvale. — til Hwals DN. V 290, c. 1400.
Quall OE. 124. Qualle 1578. 1594. 1604.7i. 1668. Qvale 1723.
Hváll m. (Indl. S. 56 under ho 11); den nuv. Form udgaar fra Dat. Ent.
Hváli. Jfr. GN. 62.
31. Froise. Udt. frøi’se. — Ffrøsso 1520. Frøse 1668. 1723.
Mulig Frøy s in, snis. af Gen. af Gudenavnet Frøy r og vin. Samme
Navn i 0. Gausdal (GN. 74) og i Sunnelven, i begge disse Tilfælde utvivlsomt
sms. med vin. Af sikre Sammensætninger af vin med Gudenavne have vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
