Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. LOM
53
DN. III 559, 1443. Hellingstadt 1604.Vi. Helstad med Nørstegaard
1668. Heldstad (2 Gaarde) 1723.
Helgustaðir, af Kvindenavnet Helga. Efter de ældste Skriftformer
maa det være dette, og ikke Mandsnavnet H e 1 g i, som er lste Led.
36, 1. Kjørren. Udt. hø’rré, Dat. Içø’rren.
Af Kjørr f., Krat, Lyng, låve Buskvæxter (Aasen), jfr. Indl. S. 60 under
kj a r r.
37. Skjæsar. Udt. sjcesår. — i Skærræsarfue (nordre) DN.
III 578, 1448. Skielffar (!) 1520. Skedßehr St. 150 b. Skiedtzar
1578. 1594. Skiøeser, Schiedtzer 1604.Vi,Vi- Schiedtzer (2 Gaarde)
1668. Skiedser (2 Gaarde) 1723.
Sidste Led arfr (Skiaaker GN. 49); om lste Led lader sig intet sige,
naar ikke flere Oplysninger foreligge.
37. 1. Smaadalen. Udt. små’dalen.
Er en Sæterdal; Elven heder Smaadøla.
38. Gjeisar. Udt. jeisår. — i Gæisarfue DN. Y 172, 1354.
i Gezarfue DN. VIII 314, 1428. Giißer St. 150 b. Giesar 1578.
Giedßar 1594. Giedtzer 1604. Vi- 1668. Giedser 1723.
Sidste Led arfr (Skiaaker GN. 49). Første Led kunde tænkes at være
Mandsnavnet Geirr, eller ogsaa G ei ti r (G ei ti), der synes at ligge til
Grund for nogle Stedsnavne i Norge (jfr. Bd. II S. 322).
39. Ulstad. Udt. ulsta. — i Auddulfstaddom (søndre) DN. V
172, 1354. firir Audulfsstader DN. III 252, 1358. i Audulfstodum
DN. II 376, 1383. i Adulstadhum, Audulstadum DN. IX 230, 1424.
233, 1425. i Audulstadhum (søndre) DN. IX 234, 1425.
Adulsz-stade (nordre) DN. I 711, 1496. Awdelsfade DN. II 733, 1498.
Odillstadt St. 151.
Auðulfsstaðir, af det gamle Mandsnavn Auðulfr, som maaske
ikke har været brugt i Norge efter 16de Aarh. Det har været en gammel,
større Gaard, som allerede i MA. er gaaet ind under Præstegaarden (GN. 70),
og hvoraf kun den mindre Part, som nu er GN. 39, senere er udskilt som
Klokkergaard.
40. Oi. Udt. øi. — i Œy DN. I 120, 1312. i Æyium DN.
III 105, 1315. i Œy (øvre) DN. II 270, 1356. Øø 1520. Øe 1578.
Øy 1594. 011 (!) 1604.Vi. Øe 1668. Øy (2 Gaarde) 1723.
Øy f., se Indl. S. 88. Er ikke eu 0, men ligger langs Elven Bøvra;
Betydningen altsaa her den i Indl. sidst anførte.
41. Agneberg. Udt. annbfårg. — Agnnebergh St. 152 b.
Affne-bergh 1578. 1594. 1604. V2. Agneberig 1668. Agneberg 1723.
Der synes at være Rimelighed for, at Agne- virkelig er Navnets første
Led. Efter Beliggenheden er der ingen Rimelighed for deri at søge et
Elvenavn, hvilket ellers var muligt (se Bd. I S. 291 f. II S. 22), og heller ikke
for at tænke paa agn n., Madding til Fisk, eller Qgn f., Avne. Der gives
flere lignende Navne, som Agnefest i Lyngdal, Agneskaar i Hammer. Maaske
af et gammelt Mandsnavn Ag ni, der ikke nu vides brugt i Norge, men kan
paavises i Sverige (Lundgren S. 9). Jfr. Mandsnavnet Agn arr, der findes
anført om en af Harald haarfagres Sønnesønner, og som maaske ogsaa stikker
i det i den senere MA. undertiden forekommende Egner (DN. I 270. IV
746. 837).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
