Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4. LOM
61
i, a Bifredalenum DN. IX 258, 1437. 266, 1443. X 66, 1382.
a Bibfuerdalenum DN. III 503, 1429. a Bifuærdalenum DN. IX
199, 1405.
Bewredalen DN. II 733, 1498.
Bi f r ar da lr, hvori 1ste Led er Gen. af Elvens Navn, Bi f r f. Det
udtales her Bøvre med kort ø og Enstavelsestone, se ellers om dette Elvenavn
Lesje GN. 2. — Sognet er oprettet efter Resolution af Ilte Decbr. 1861; der
har dog ogsaa i MA. staaet Kirke paa Galde, hvor den nye Kirke er bygget,
se «Nedlagte Kirkers. Sognet omfatter den større, øvre Del af Bøvras Dal.
Gaardenes Navne: 104. Glømsdal. Udt. glømmsdal. —- i
Glæmesdale DN. V 179, 1359. Glimmißdall St. 151 b. Glimsdall
1520. 1578. Gløramißdall 1594. Glenisar (!) 1604-Vi. Glemmisdall
1668. Glemmisdal 1723.
Glæmisdalr. Ligger ved Elven Glaama (udt. med Tostavelsestone),
som her kommer ned i Bøvra fra den østre Side. Gaardens Navn maa sikkert
have sin Oprindelse af Elvens; men Maaden, hvorpaa de hænge sammen, er
uklar. Gaardnavnet forudsætter et Hankjønsord Gl æ m i r eller et
Intetkjøns-ord Glæmi, og dette Ord maatte være Stedsnavn; men det vil neppe være
muligt at afgjøre, hvilket Sted det er, som har baaret det. Bøvra forgrener
sig her efter Kartet og danner Evjer; skulde en tidligere sølignende Udvidelse
af Elven have hedet G lee mir, fordi Glaama faldt ud i den?
104,2. Svartkjernmorken. Udt. svaltkønnniårl^é.
104,4. Ødegaarden. Kaldes v&hløigalen.
105. Glømsdals-Ødegaarden. Kaldes øi galen.
106. Gaupar søndre. — Navnet er her paa vanlig Matrikelvis
anført, fordi de under dette Gaards-No. anførte Brug have hørt under
GN. 131, som heder Gaupar.
106. 1. Odejordet. Udt. øijöle.
106,2. Klingelhaugen. Udt. klingelhaugen.
Svarer til gammelt Kringl u haug r, den runde Haug, se Indl. S 62.
107. Hoft. Udt. håff’t. — a Hoft DN. III 105, 1315. Hofft
St. 152 b. Hofftt 1578. Hoeftt 1594. Hofft 1604.Vi- 1668. Hoft
1723.
Jeg ved intet Ord, som lier kunde tænkes paa, uden det hos Aasen
anførte Hoft f„ Fodbaand, Lænke om Fødderne (vestlandsk Ord), der viser
tilbage til oldn. hapt n., Baand, ttenke. Af Stedsnavne, udgaaede fra dette
Ord, findes ellers et meget gammelt, Hefte (H e p t i n) paa Voss, og flere
sandsynlig nyere af den afledede Form Hefte n. (hep ti), se Ross under dette Ord.
Navnets Forstaaelse bliver ganske usikker.
108. Roiseim. Udt. røiseim. — a Ræysæimi DN. III 105,
1315. Røyszeim DN. III 828, 1535. Røesom 1668. Røsum 1723.
Røyseimr, sms. med heim r. Iste Led vistnok r ø y s i, Stendynge, se
Indl. S. 72.
109. Repp. Udt. ræpp. — Rep 1668 (laa da under Mundgjel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
