Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
KRISTIA.NS AMT
Maa være det gamle Ord r ep pr (hreppr) m., der betyder en Grænd,
en liden Bygd, endnu brugt saaledes som Fællesord i Norge og paa Island.
Paa enkelte Steder har det været brugt eller bruges endnu som Egennavn
paa en Grænd; en saadan i Skiaaker kaldes saaledes nu Reppen. Rep og
Reppen hede desuden enkelte Gaarde hist og her i Landet, mest Smaagaarde;
en enkelt Gang, i Buksnes i Lofoten, findes Ordet som Gaardnavn i Flt. (a f
R e p p o m AB. 96). Hvorledes Ordets Brug som Gaardnavn skal forklares,
kan jeg ikke sige. Paa nogle Steder i Namdalen findes et Hunkjønsord
Reppa som Gaardnavn, og 4 Gange i det Trondhjemske Rep pin, sms. med
vin; om disse Navne udgaa fra det samme r ep pr, er vel ikke ganske
sikkert.
110. Mundgjels-Ødegaarden. Udt. mö’nnjélsøigalen.
Har Navn efter GN. 129.
111. Storhaugen. Udt. storhaugen:
112. Maurstad.
Er Navnet paa GN. 6 i Skiaaker, anført her, fordi det under dette No.
skyldsatte Brug tidligere har hørt under denne Gaard.
112. 1. Aamoten. Udt. å’möten, Dat. -mote.
Ligger ved Bøvras og Leiras Sammenløb; jfr. med Hensyn til Formen
Skiaaker GN. 96.
113. Brenna. Udt. braitma, Dat. brænniinn.
114. Elvesæter. Udt. ælsæter. — Elsetter 1604.Vi-
Elffue-setter 1668. Elvesetter 1723.
Ligger ved Leira og har vistnok fra først af været en Sæter. Navnet
sees at være temmelig gammelt, men kan dog nok, som forudsat ved den
alm. Skrivemaade, komme af ei fr f., Elv (jfr. Indl. S. 41 under å).
115. Leirdalen. Udt. leirdalen. — Leerdalen 1668. 1723.
* L eir u dalr, af Elvenavnet L e i r a (udtales ogsaa nu med Tostavelses-
tone).
115,4. Lillelien. Kaldes v&hllié.
Se GN. 116.
116. 117. Storlien nedre og ovre. Udt. sWrlié.
118. Kvandalen Engeland. Udt. kvanndal en. — Quandal
(Engeslet) 1668.
* H v a n n a d a 1 r, .af Plantenavnet h v o n n f., Kvanne (archangelica
officinalis).
119. Iivandalsvolden. Udt. kvanndåsvøUåmm. —
Quandis-vold 1668. Qvandesvold 1723.
Iste Led er det foregaaende Navn, hvori 1 tidlig er faldet bort ved
Dissimilation af Hensyn til l’Lyden i 2det Led. — I Udtalen er Navnet
Dat. Flt.
120. Flekken. Udt. flæ’kken.
Af flekkr m, Flek, Plet, anvendt om et Jordstykke; forekommer af
og til som Stedsnavn, dog ialfald mest i nyere Navne.
121. Skamsdalen. Udt. ska’mmsdalen. — Skambsdall 1668
(laa da under Krøke).
Jfr. Skiaaker GN. 126.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
