Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
KRISTIA.NS AMT
Walldberrig 1594. Waldberg 1604. Vi. Valberig 1668. Walberg
1723.
* Valabjorg, Falkeberget; lste Led Gen. af valrm., Falk, 2det
bjorg (Indl. S. 43). Jfr. det hyppigere forekommende Rafnabjorg,
Ravneberget, nu Rambjør.
74. 75. Visdal ovre og nedre. Udt. vVsdal. — Visdall 1520.
Wiißdall St. 148 b. 1578. 1594. Wistedall 1604.Va- Wiißdall (2
Gaarde) 1668. Wisdal (2 Gaarde) 1723.
Antagelig opr. Vis ta r dalr, se nærmere under GN. 83.
76. Mo. Udt. mo. — i Mo (søndre) DN. X 96, 1414. 108,
1422. 113, 1426. i sydre Mom DN. X 115, 1427. Mo 1520. Maar
1578. Moe 1594. Maa 1604. Moug 1668, 1723.
Mór m., se Indl. S. 69.
77. Kolgroven. Udt. Jcc/lgråvé.
* Kolgrof f., Grav til at brænde Kul i, se Fritzner under Ordet og
Ind). S. 52 under g r (jf.
79. Aabakken. Udt. dbaMçinn.
Betyder: Aabredden, se Indl. S. 43 under bakki.
80. 81. Berge ovre og nedre. Udt. b&rje. — Berge 1578.
1594. 1604.Vs. (2 Gaarde) 1668. (2 Gaarde) 1723.
* Berg n. (Indl. S. 43); den nuv. Form er Dat. Ent.
82. lllsbu. Udt. u’tsbú. — Vlsboe 1668. Ulsboe 1723.
* Ulfs bú, af Mandsnavnet Ulv (Ul f r) og bú n. (Indl. S. 46).
83. 84. Yiste nordre, mellem og sondre. Udt. vVsste. —
Viste 1520. Wiiste 1578. 1594. Wiste 1604.1/i,1/2,1/i. Wiisted med
Findhoffde (3 Gaarde) 1668. Widsted (3 Gaarde, den ene med Kleven
og Østensteigen i Garmo Sogn) 1723.
Dette Navn findes i Formen Viste, som her, i V. Slidre og i Hetland og
i Formen Vist paa fl. St. nordenfjelds (Værdalen, Inderøen, Sparbuen). I
begge Tilfælde har det Dativformen Visti paa de Steder, hvor det
forekommer i MA. (DN. II 281. 438, Slidre; DN. IV 219, Hetland; DN. Ill 136.
V 144. AB. 16, Værdalen; AB. 7, Inderøen). Der er vel derfor Grund til
ogsaa her, hvor ingen middelaldersk Form foreligger, til at antage Navnet
for Entalsord, uagtet Flertalsform formelt var mulig. Sikkert have vi det i
Flt. i Eidsberg og i Tune (Bd. I S. 154. 296). Den samme Stamme maa vi
have i Fjordnavnet Visten (V is ti r eller Visti m. ?) paa Helgeland og
Bygdenavnet Vistdalen i Romsdals Fogderi. Det sidste Navn skrives i DN. XI
228, 1494 Visterdal, hvorefter det bliver sandsynligt, at lste Led er et
Elvenavn Vist f. Ogsaa her i Vaage er der Grund til at antage, at dette
Elvenavn ligger til Grund. Længere oppe ved den lille Elv, ved hvis Udløb
Viste-Gaardene ligge, findes nemlig Visdal GN. 74. 75, hvilket Navn efter det
anførte maa formodes opr. at have lydt Vi s ta r d al r. Navnet Visti maatte
da være et Intetkjønsord, dannet af Elvenavnet. Fuld Sikkerhed kan
naturlig ikke haves for disse Formodningers Rigtighed, og det bliver videre mere
end tvivlsomt, om Navnet Viste, Vist, Vister er at forklare paa samme Maade
overalt, hvor det forekommer. V i s t maa være dannet af v er a (v es a), være.
Som Fællesord betyder det i Oldn.: Væren, Ophold paa et Sted;
Opholdssted, Bolig; Fødemidler, Kost, Proviant. Efter disse Betydninger maatte
Ordet kunne anvendes i Stedsnavne i flere forskjellige Meninger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
