Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. VAAGE
77
85. 86. Talle søndre og nordre. Udt. væ’Ue. — i Uallum
DN. III 110, 1318. i Voilom (vesteste) DN. II 306," 1366. i Vollum
DN. V 223, 1378. a Vollum (nørste) DN. III 351, 1386. i Vollom
DN. V 285, 1400. a Wallom DN. X 108, 1422. Walde 1578. 1604.
Vi,Vi. Walle (2 Gaarde) 1668. Walde (2 Gaarde) 1723,
Vellir, Flt. af voll r m. (Indl. S. 87).
87. Sande. Udt. sdncie. — i Sandom DN. I 547, 1436.
Sanndenn St. 149. Sandem 1578. 1594. Sannde 1604.Vs. Sanndenn
1606. Sande 1668. 1723.
San dar, Sandene, Flt. af san dr m., Sand. Efter den samme
Sand-strækning eller sandige Jord, som har givet denne Gaard Navn, ere ogsaa
Sandnes-Gaardene (GN. 88. 89) og den her løbende Elv Senda kaldte.
88. 89. Sandnes nordre og søndre. Udt. scén^es. — i
Sand-nesse (nørste) DN. V 244, 1386. Sandnæs DN. IX 246, 1432. Sannes
DN. X 216, 1488. Sanneß St. 149. Sandnes 1578. 1594.
1604.Va-(2 Gaarde) 1668. Sandnæs med Bergeteig (2 Gaarde) 1723.
90. Ulsanden. Udt. ú’Isanden,
Kan forklares baade af Mandsnavnet Ulv (U1 fr) og af u r Ö f. (Indl.
S. 83).
91. Grev. Udt. grev. — Gref 1723.
Sandsynlig samme Ord som sidste Led i Greftegrev i Jevnaker, GN.
126, ligesom det ogsaa mulig gjenfindes i Greve i Haus, i Grøva i Vefsen og
i Grevegg i Trøgstad (Bd. I S. 7). Gref n., et Græv, passer efter sin
Betydning ikke godt til Forklaring af disse Stedsnavne. Skulde man her have
et ellers ukjendt Ord gref n. med Betydning af gravet Fordybning (jfr.
Indl. S. 52 under g r of)?
94. Sagrusten. Udt. sagrussté.
95. Næpneset. Udt. næpnése.
Her kan tænkes paa to forskjellige Forklaringer. Navnet kunde skrive
sig enten fra Dyrkning af Næper (Roer) paa Stedet, eller paa Sammenligning
af Nesets Form med en Næpes. Jfr. med Hensyn til den sidste Forklaring
det nærliggende Nyrnes i Lom (GN. 25).
98. Storsteinsrusten. Udt. stó’rsteinsrussté.
99. Trælviken. Udt. trcetviké, Dat. -viken.
Kommer her snarest af Fiskenavnet Træl, der netop bruges i
Gudbrandsdalen (se Aasen).
100. Sandviken. Udt. sa’ndviJçé.
101—103. Storrvik nordre, mellein og søndre. Udt.
starr-vik. — Storuikiæ rosten, brugt om et tilstødende Veistvkke DN. V
289, c. 1400. i Storvikom, viddar Storwik DN. VIII 389, 1455. a
Storvikum DN. VIII 404, 1464. Steruig 1520. Starwigh St. 149.
Størwiig 1557. Storuigk 1578. 1594. Storuiig 1604.Vä,V2)1/i.
Størvig (3 Gaarde) 1668. (3 Gaarde) 1723.
* Storrvik, Stargræsviken, af stqrr f. (i nyere Brug m.). Den i
senere Tid brugte Skrivemaade Storvik er uhensigtsmæssig, fordi den leder
til at tro, at Iste Led er Adj. stor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
