Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. VAAGE
83
HEDALENS SOGN.
Sognets Navn: Hedalen. Udt. heimdalen.
Ældre Navneformer: af Hæydale Olaf d. hell. Saga 1849 S. 58.
af Hødal Olaf d. hell. Saga 1853 S. 106. af Hædal Flatøbogen II 187.
i Hædal DN. III 610, 1456.
i Hedale (-dalle, -dal) DN. III 103, 1319. 132, 1323. 187, 1343.
390, 1396. 394. 395, 1397. 496, 1427. 504, 1429. 549, 1440. 551,
1.441. 585, 1449. 680, 1482. VI 160, 1333. VIII 362, 1449. 492,
1518. IX 240. 1430. X 777, 1543. Hedall St. 148 b.
i Hedalenum DN. III 515, 1432.
Det er meget paafaldende, at Udtalen nu har Diftong, medens alle de
middelalderske Skriftformer have Enkeltvokal, alene med Undtagelse af det
ene Sted i Olaf d. hell. Saga 1849, hvor der skrives Hæydalr. Lige saa
paafaldende er det, at paa det andet Sted, hvor dette Bygdenavn forekommer,
i Valdres, Udtalen nu har é; der kjendes ingen Skriftform fra MA. uden den
lidet paalidelige i PN. 24, hvor der staar H i i d a 1. Jeg kan ikke sige,
hvorledes disse Vanskeligheder skulle løses, lige saa lidet, som jeg kan forklare
Navnet. Høy dal r, stemmende med det anf. Sted i Olaf d. hell. Saga, kunde
være et rimeligt Navn, af høy n., Hø (Indl. S. 59); det kunde betegne Dalen
som rig paa godt Slaatteland, jfr. Navne som Høiland, Høimyr, Høibraate.
Det vilde dog nok blive vanskeligt at forklare Lydovergangen fra øi til ei
(og til é i Valdres). Paa at søge et Elvenavn i lste Led kan ikke tænkes;
Dalens Elv heder Sjoa (Enstavelsestone), og dette Navn er sikkert dens
oprindelige. — Hedalen er sikkert oprindeligt Bygdenavn. Sognets gamle Kirke
stod paa Bjølstad eller Præstegaarden; den blev efter Reskript af 8 Mai 1750
flyttet til sin nuv. Plads paa Hæringstad, hvor der blev bygget ny Kirke
(indviet 1752 efter Schøning). Den gamle Kirke stod dog endnu, overladt til
sig selv, da Schøning var her i 1775, men maa være nedrevet kort efter (se
Hiorthøy II 36). Dalen har i den katholske Tid havt egen Præst-, se GN. 182.
Gaardenes Navne: 172. Mæriugsdalen. Udt. m&ringsdalen.—
Meringsdall 1668. Meringsdalen Engeland 1723.
Ligger ved et Vand, der gjennemstrømmes af den ved GN. 171 omtalte
Elv Muru. Iste Led i det Navn, vi have her, maa være Søens opr. Navn, og
dette, som det fremgaar af Gaardnavnet, passer meget vel med Formodningen
om, at Muru opr. har lydt Mara; deraf vilde et Sønavn M e r i n g r være
regelmæssigt dannet. Gammel Form isaafald M e r i n g s d a 1 r.
172,3. Brenna. Udt. bræ’vßia.
Se Indl. S. 45 under brenna; vi have her Enstavelsesformen af Navnet.
173. Rusten. Udt. russté. — Rusten 1723.
Bestemt Form af rust f. (Indl. S. 72).
174. Hovde. Udt. havda, Dat. ]iavdai.
Efter Udtalen den i Indl. S. 58 under h o f u ð omtalte Intetkjønsform af
li of Ö i m.
175. Brurusten. Udt. bru russté.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
