Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
KRISTIA.NS AMT
176. Steine.. Udt. steine. — a Stæini DN. III 187, 1343.
Steene 1668. 1723.
* Steinn m. (Indl. S. 79), nu brugt i Dativform.
176.4. Harerusten. Udt. hé’rarussté.
Af Dyrenavnet Hare (oldn. heri), der efter Ross nu i Nordre
Gudbrandsdalen udtales Hæra.
176.5. Rindsæteren. Udt. rinnsætré.
Efter det ved GN. 163 omtalte Elvenavn Rinda.
177. Fjerdingrein. Udt. fjöUmgrein. — Fierdingrudt 1578.
1594. Fierdingsrud 1604. Fieringreen 1668. 1723.
Lader til at være sms. af fjórðungr m., Fjerding, Fjerdedel, og enten
rein f. (Indl. S. 70) eller grein f., Forgrening. Hvilken Mening man har
villet lægge i denne Sammensætning, kan jeg ikke oplyse. I senere Tid skr.
Fjerdinggrend, uden Hjemmel og imod Udtalen.
177, 1. Brenna. Udt. bræ’tma.
Se GN. 172, 3.
177. 5. Holsæteren. Udt. ho’lsætré eller holssætrc.
Vistnok kaldet efter GN. 178.
178. Holen. Udt. holen. — Hoelen 1668. 1723.
Bestemt Form af ho 11 m. (Indl. S. 56).
179. Kaggerud. Udt. lcæggrö. ■— Kaggerudt 1594. Kagerudt
1604.72. Kagerud 1668. Kaggerud 1723.
Maaske af kagg i som Mandstilnavn (K. Rygh S. 33). Samme Oprindelse
sandsynlig ved Kaggestad i Modum og i Nerstrand. Om Udtalen af -rud se
Indl. S. 72.
179,8. Hagen. Udt. hagænfä.
180. Aaseng. Udt. asæng. — i Asengium DN. III 504, 1429.
i Asængiom DN. III 549, 1440. Osengh 1578. Aßeng 1604. Aaseng
1668. 1723.
As en g (efter de ældste Former skulde det da have været Flertalsord,
A s en gj ar).
180,2. Sjolien. Udt. sjö’Ué.
Efter Elven Sjoa, se ovfr. ved Sognenavnet. Elvenavnet maa være dannet
af sj ó ð a, koge.
180, 5. Staalene. Udt. stalærm, Dat. -låmm.
Er vistnok Flt. i bestemt Form af s to ð ull m. (Indl. S. 80), der ellers
nu som Fællesord i Gudbrandsdalen lyder Stul. *
181. Bjølstad med Rudi. Udt. bjøylsta. ru i. — *) a
Biolf-stadum (søndre) DN. III 187, 1343. i Biolistadum (søndre) DN. III
390, 1396. i Byolistadum (søndre) DN. III 394. 395, 1397.
ßiole-stadh (søndre og nordre) DN. IX 240, 1430. a Bølestadhum DN. III
515, 1432. i Bølæstadh, Bølestadh DN. III 522. 523, 1435. i
Biol-stadhom (nørste) DN. III 585, 1449. a Biolastadhe DN. III 680, 1482.
Biørstad DN. VIII 492, 1518. Biølstadt, Biøstadt St. 150. Biølstaclt
1578. Biøllstad 1594. Biølstad 1604.Vi,Vi. 1668. 1723. 2) Budli
DN. III 502, 1429, Rwdh DN. IX 240, 1430. Rødin 1520. Rudj
1594. 1604.V2,V2. 1668. Rudi 1723 (da ikke forenet med Bjølstad).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
