Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. VAAGE
85
*) Ved Kjølstad er der vel størst Grund til at lægge Vægt paa den ældste
bevarede Navneform, hvorefter Gaarden skulde have hedet Bjólfsstaðir,
sms. med Mandsnavnet Bjólfr. Dette Navn forekommer 1 Gang paa Island,
om en fra Norge kommen Landnamsmand (Landn. 249) og 1 Gang i Norge
(Binlfr i DN. XIII 23, 1362). Med denne Form stemme jo vistnok ikke de
yngre Skrivemaader Bi oli-, Bi o la- osv.; men de kunde maaske være
opkomne paa Grundlag af Udtalen af 1ste Stavelses Vokal som lang, efter at f
var forsvundet og Bevidstheden om Navnets Betydning tabt. Jfr. Bd. I S.
307. 377 og Bingebu GN. 152.
2) Rudi er Dativform af r u Ö.
182. Præstegaarden. Udt. prcé ssgalen. — Prestegaardt 1520.
Prestegarden St. 148 b. Prestegaardt 1578. 1594. Prestegaard 1604.
Vi. 1668. 1723. — Efter hvad der blev Schøning sagt, skal dette
være den Gaard, som kaldes Myklabolstadir i DN. III 103. 132, 1319.
1323.
Myklabólstaðir, Storgaarden, sms. af mykill (mikill), stor, og
ból sta Ör (Indl. S. 44). Navnet Præstegaarden, der sees at være brugt
alle-\ rede i den katholske Tid, forudsætter, at Hedalen da har havt egen Præst,
som har boet paa denne Gaard.
183. Harildstad. Udt. harællsta. — a Haraldzstaudum DN.
III 165, 1336. i Haraldstadum DN. III 496, 1427. i Haralstadhom
(sønste) DN. VIII 362, 1449. Haralstadh DN. VIII 492, 1518.
Horestad 1520. Harrildstadt 1578. Harellstadt 1594. Harrildstad 1668.
Harildstad (2 Gaarde) 1723.
Harald sstaöir, af Mandsnavnet Harald (H a r a 1 d r).
183. 1. Steinsrud. Udt. stei’nsrú.
* Steinsruð, af Mandsnavnet Stein (S t e i n n); kunde dog ogsaa komme
af et med Stein- sms. Mandsnavn, som Steinar r, Steinroðr,
Stein-u 1 f r.
184. Kruke. Udt. krulce. — Krucke 1604.V2. 1668. Kruke
1723.
Dette Gaardnavn er temmelig udbredt ; det tindes i Øier (GN. 42), i
Nedre Eker, i Sem, i Tjømø, i Hedrum og i Leksviken. Gaarden i Hedrum
er nævnt i MA., skr. i Kruku RB. 49 (jfr. DN. XIII 41 paat.). Man kunde
til Forklaring maaske tænke paa en af de Betydninger, hvori Kruk m. og
Kruka f. anføres brugte hos Ross: Rummet mellem to sammenholdte Hænder,
Haandfuld, den nederste Baandsamling paa Kornstøren. Af de nævnte Gaarde
skrives den i Nedre Eker i RB. 92. 258 Kl uka; det er derfor muligt, at
Gaardnavuet Kluke i Virkeligheden er samme Navn. Det forekommer ogsaa
i Vang Hdm., i Biri (GN. 28) og i Gjesdal.
185. Hæringstad. Udt. h&ringsta. — Hemmingstad (!) 1520.
Heringstadt 1557. Hermindstadt (!) 1578. Herringstad 1594.
Heiring-stad 1604. Vi. Heringstad 1668. Hæringstad 1723.
* Hæringsstaöir, af det gamle Mandsnavn Hæringr, der
forekommer to Gange i 10de og lite Aarh. paa Island (Landn. 307. Grettes Saga
S. 171, paa det sidste Sted brugt om en Nordmand). Af dette Mandsnavn
kommer utvivlsomt ogsaa det nu ei længere kjendte Hæringsruð i
Krøds-lierred (DN. III 727. 778) og maaske Hæringsøen i Tusteren.
185, 1. Soksen. Udt. så’kksé.
Navnet er Hnnkjønsord i Ental og falder lydlig ganske sammen med
Folkesprogets Soks f., Sax. Det findes ogsaa i Fosnes Sogn i Namdalen, hvor
den Gaard, som bærer Navnet, ligger ved en Elv Sakselven. Der er flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
