Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. VAAGE
89
Navnet forvansket), a Breidini DN. VI 160, 1333. a Breidinæ DN.
III 500, 1428. widh Bræidhene DN. I 666, 1480. Kongsgaarden
Brede JN. 42. Breden med Biscopsløchen og Nepperud 1668. Breden
1723.
Brei Sin, sms. af Adj. breiör, bred, og vin. Temmelig hyppigt
Gaardnavn (ogsaa i Nes Kom., Nannestad, Brandval, Tolgen, S. Aurdal,
Nor-derliov, Aal, Opdal og Snaasen), i tildels noget forskjellig Udtale- og Skriftform.
200. 2. Ekren. Udt. célclcra, Dat. céMråmm.
Af ekra f., se Dovre GN. 40. Efter Udtaleopgaverne skulde Navnet være
Entalsord i Nom. og Flertalsord i Dat. Er dette rigtigt, maa det skrive sig
fra, at Navnet til forskjellige Tider har været brugt i forskjellig Talform.
201. Solgjem. Udt. saljémm. — Sogern OE. 124. Solgienn
1557. Solgim 1578. 1594. Solgiemb 1668. Soelgiem 1723.
De ældre Former godtgjøre, at den i senere Tid vanlige Skriftform
Solhjem er urigtig. Navnet staar ganske sikkert i Forbindelse med svelgja,
svælge, og det tør være sandsynligt, at dets lste Led er et af dette Ord
dannet Navn paa den lille Elv, som nedenfor Gaarden falder i Laagen. Denne
Stamme findes ellers i Navne paa Fosser (Svelgj an di, Foss paa Grændsen
af Graven og Voss, DN. VI 187; Svelgen i Hobøl, se Bd. I S. 387;
Svelg-fossen i Elven Tinne, i Lilleherred).
202. Einangen. Udt. einangen. — Einang 1594. Enangen
1668. Ennangen 1723.
* Einangr m. i den Betydning, som Ordet af Aasen opgives endnu at
have i Lofoten: Bjergpas, dyt) Tverdal, eller en lignende. Ikke sjeldent
Stedsnavn, tildels i den ubestemte Form Einang.
203. Selsjord. Udt. seisjól. — Siltzgiordt 1606. Seelsgiorde
1668. Seldsgiorde 1723.
*Silsgerði, af det ovfr. ved Bygdenavnet omtalte sil n.; ligger ved
en af Laagen dannet Sø. Mulig den samme Gaard, som i 1557 kaldes Siell
og i 1604 Silsgaard (var da to Halvgaarde). I Udtaleformen er 1 i lste Led
faldet bort paa Grund af det følgende tykke 1.
204. Endrestad. Udt. cenclresta.
Hvis Navnet er gammelt, som det nok tør være, har det lydt
Eindriö-arstaðir eller Eindriðastaðir, af Mandsnavnet Eindriðr (Eindriði).
205. liergum. Udt. bærgåmm.
Dat. Flt. af berg n., jfr. Indl. S. 15.
200. Bolongen. Udt. bolongen.
Findes usms. som Navn paa to gamle Gaarde, i Faaberg (GN. 29) og i
Sparbuen, skr. Bulung nu, ligesom ogsaa i MA., men udt. som her. Maaske
at forklare af det hos Fritzner anførte bulungr, bolungr m., Stabel af
sammenlagte Stokke. I endel andre Navne, hvori bolungr er første Led, er
det maaske med Fritzner at opfatte i Betydning af ung Oxe (afledet af b o 1 i,
Oxe), se Jevnaker GN. 15.
208. Kongsparten. Udt. Tedngsbalten, Dat. -halte. —
Kongs-partt 1604. Kongsparten 1668. 1723".
Maa være en Kongsgodset tilhørende Del af en anden Gaard, som senere
er udskilt og blevet selvstændigt Brug.
209. Ottbragden nedre. Udt. ö’ttbragdé, Dat. -bragden. —
Otbrat 1668 (laa da under Selsjord). 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
