Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5. VAAGE
91
* Loptsgai’ðr, af Mandsnavnet Loptr, der var alm. brugt paa Island
i MA., men synes at have været sjeldent i Norge i den historiske Tid (kun
fundet 2 Gange, Landn. 38 og DN. VII 81); der findes dog ret mange
Gaard-navne, som maa stamme fra det.
220.1. Mostuen. Udt. mö’stugö.
221. Uletungen.. Udt. uttönga.
En Sæter, liggende ved Elven Ula paa den anden Side af Laagen, se GN.
232. -tungen, fordi Sæteren ligger paa en Landtunge mellem to sammenløbende
Arme af Elven.
223. Nyhus. Udt. nýIvksavßi, Dat. -hüsåmm.
Jfr. GN. 220, hvor det vil sees, at Gaarden er udskilt fra Loftsgaard.
224. 225. Kleivrud sondre og nordre. Udt. Meivrd. —
Kleffuerudt 1578. Kleffuerum (!) 1604.74. Kleffuerud (2 Gaarde) 1668.
Kieverud (2 Gaarde) 1723.
* Kleifarruð eller Kleifaruö; lste Led Gen. Ent. eller Flt. af
kl ei f f. (Indl. S. 60).
225. 1. Øien. Udt. øi’é, Dat. øin.
Formodentlig en 0 i Laagen.
226. 228. Kringen sondre og nordre. Udt. Tcringæn,n,, Dat.
kringåmm. — Kringelen 1668. Kringlen (2 Gaarde) 1723.
Se Indl. S. 62 under kringla, der, som omtalt der, hyppigt bruges i
Stedsnavne sigtende til noget rundt, afrundet ved Stedets Situation. Det
bruges bl. a., saavidt det kan sees, om Steder, hvor en Vei slyDger sig om
en Fjeldfod, og findes saaledes brugt, selv om ikke derved fremkommer nogen
betydeligere Krumning. Saaledes tør Navnet være at forstaa ogsaa her; det
er forøvrigt nu, som det vil sees, Flertalsord [af den nærstaaende
Hankjøns-forrn Kring],
227. Blekastad. Udt. blatkasta. — Aamodt 1723.
Navnet forekommer i denne Form kun her og etsteds i Lom (GN. 81, 6),
hvor det dog sandsynlig er Opkaldelsesnavn. Jeg forstaar ikke Navnet. Det
kunde mulig være det samme som Blekstad i Eidsvold (Bd. II S. 381), der
dog heller ikke er forklaret. Derimod synes det ikke at kunne sammenstilles
med Blekstad i Nes Rom. (Bd. II S. 338), opr. Bleikastaðir, da Diftongen
i lste Stavelse maatte have holdt sig her i Gudbrandsdalen. Det sees ellers,
at Gaarden i 1723 gik under Navnet Aamot, der er forklarligt nok, da den
ligger ligeoverfor Ottas Udløb i Laagen.
229. Stordalen. Kaldes ný’gal.
230. Rusten. Udt. russté.
Se Indl. S. 72 under rust.
231. Kolobækken. Kaldes bækken. — Kollebechen 1668.
Kollebecken 1723.
Efter en liden Bæk, der skjønnes at have havt det oftere forekommende
Navn Kola, som er dannet af kol n., Kul, og kan formodes at betyde: den
sorte, i nyere Ligedannelsesform gaaet over til Kolo. Jfr. N. Fron GN.
172. 177.
231.2. Paalslokken. Udt. på’llytøa.
232. Ulevolden. Udt. ulvøUam■ — Wllevold 1668.
Ulle-vold 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
