Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
KRISTIA.NS AMT
Røixenn 1594. Røsemb 1604.Vi- Røesum med Furesett 1668.
Røesum med Lille Klefstadvolden og Steens Eng 1723.
Maa være samme Navn som Røisum GN. 153 i Gran, da ogsaa der i
MA. skrives R øyd es-. Samme Forled har man vistnok ogsaa i Røsæk i
Rakkestad (Røydesæik RB. 159, Bd. I S. 121). Om dette Forleds
Oprindelse og Betydning kan jeg ikke oplyse noget. Mulig kan her ogsaa
mindes om det forresten vist ikke helt rigtigt skrevne Røydirjpueit i
Kraakstad (Bd. II S. 34).
137.2. Moalien. Udt. mo’alié.
137. 3. Haakeiistueii. Udt. ha kåstugå.
Af Mandsnavnet Haaken (det gamle Håkon).
138. Yeikle. Udt. veikle. — i Veiklin DN. VIII 256, 1380.
a Vechlene DN. III 761, 1511. Vegelimd (!) 1520.
Navnet findes ogsaa paa Ørlandet, hvor Præstegaardens opr. Navn er
Y eik lin (DN. I 229. II 208. 477). Stammen Yeikl- har jeg ikke ellers
fundet i norske Stedsnavne; det ligger jo nær at formode, at den kan hænge
sammen med ve ikr, veg, svag.
139. Brudalen. Udt. bru’ dalen. — Brudall 1668. Brudal
1723.
139.3. Haug’sæteren. Udt. haugsætré.
141. Söndenfor. Udt. sy’njiafår.
142. Leineliagen. Udt. lei’nhägå.
Se GN. 144.
143. Holen. Udt. hd’len, Dat. hö’le. — Hoelen 1668. 1723.
Bestemt Form af h ó 11 (Indl. S. 56).
144. 145. Leine ovre og nedre. Udt. lei’ne. — a Læinum
DN. V 226, 1378. i Leynum DN. III 499, 1428. a Lenom utrykt
Brev fra 1471 i Rigsarkivet. Lenne 1520. 1578. 1594. Lenne, Leinne
1604.Va,Vi- Leene (3 Gaarde) 1668. (3 Gaarde) 1723.
Lei nar, Flt. af lein f. (Indl. S. 65). Ligger høit oppe i en Li.
146. Krok. Udt. krolc. — Krogh 1668. 1723.
* Krókr m., se Indl. S. 62.
146,3. Krokshav. Udt. kro’kkshäv.
Hvad «Håv» her betyder, tør være uvist. Man kan tænke paa
Sammenhæng med h e f j a, løfte, og derefter antage Navnet sigtende til Beliggenhed
eller som taget af det «Håv», der nu i Folkesproget bruges i Betydning af
Hank, Haandtag, hvormed noget løftes. Bemærkes bør ogsaa, at Ordet Hav
af og til findes brugt om Tjern og Myrer, vel opr. efter en spøgende
Sammenligning med Verdenshavet.
147. Brende. Udt. brcénnde. — Brennde St. 146 b. Brende
1668. 1723.
Der findes ogsaa i Bergens Stift nogle Stedsnavne, hvori man har
Brend-, med d, altsaa forskjellige fra det vanlige, vidt udbredte Brenn-. Det
eneste, som kjendes i gammel Form, er Halbrend i Førde, skr. i
Hall-brendi BK. 21b. Nogle af disse Navne synes at stamme fra brendr,
brændt, Participium af brenna; andre derimod forudsætte vistnok et
Substantiv med Stamme Brend-, dannet direkte af Verbet brenna eller
gjennem b r a n d r (Indl. S. 45).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
