Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RINGEBU
139
14. Bringsrud. Udt. bri’ngsró. — Brynngsrudt St. 143.
Brinngxrudt 1594. Bringsrud 1668. Bringsruud 1723.
Brings- findes som Iste Led i adskillige norske Gaardnavne: Bringsvær
i Vinje, i Fjære og i Øvrebø, Bringsjord i Lyngdal (i de 3 sidste Navne har
sidste Led opr. været -fjord), Bringsrud i Nore, Bringsvor i Sande Sdm.,
BriDgslien i Frænen og Bringsli i Skjerstad (i de 2 sidste Navne kan det
være usikkert, om Brings- er rigtigt, da begge Gaarde nu blot kaldes Lien).
Vi have her neppe det samme Ord overalt, og flere Forklaringer tilbyde sig.
Man kan tænke sig som opr. Form B ritus-, af brim n., Vandets Brydning
mod Land; m s maatte da først, som hyppigt, være gaaet over til ns, og
dernæst deri g være indskudt foran s, hvorpaa ogsaa mange Exempler.
Det anførte Bringsvor i Sande findes virkelig ogsaa endnu i Begyndelsen af
17de Aarh. skr. Brems-; jfr. med Hensyn til Lydforandringen Bringsinghaug i
samme Herred, der i AB. 83 skrives Brymsingahaugr, i OE. 3
Brims-haug og endnu ud i 17de Aarh. Bremsing-, Brimsing-. Videre kan tænkes
paa bringr som Tilnavn (se li. Rygh S. 8 og Fritzner) og paa Bring m.,
Bringebærbusk, der af Aasen angives brugt netop i Gudbrandsdalen.
Muligheden af, at Brings- kunde indeholde et sammendraget, med -i n g r endende
Ord, kan heller ikke afvises.
15. Haugen. Udt. haugen. — Hougen 1668. 1723.
15, 2. Ödegaarden. Udt. øi galen.
15.5. Dynje. Udt. chj’nnje.
En Sæter. Efter Udtalen af y vel ikke af dy nja, drønne, men af
dyngja f., enten i Betydning af Dynge eller efter dets Brug i Oldn. om en
Bygning, hvori Husets Kvinder holdt til med sit Arbeide. Dette Ord, alm.
skr. Dynge, Dyngen, findes af og til som Navn paa Fjelde og paa Skjær.
Ogsaa ved denne Sæter er der en Fjeldhøide, Dynjefjeld, som Navnet opr.
kunde have tilhørt.
16—18. Nord-Lunde, Lunde øvre og nedre. Udt. lo nne. —
a Lundi DN. VI 153, 1330. Lunde St. 143. 1578. 1594. 1604. Vi,
Va-(2 Gaarde) 1668. (2 Gaarde) 1723.
L u il d r m. (Indl. S. 66), nu brugt i Dativform.
17. 1. Kirkegaarden. Udt. kjørlpgalen.
Navnet har maaske sin Oprindelse af, at Sognets Kirke tidligere liar
staaet her; den siges at være flyttet, da den i 1780 opførtes paa sit
nuværende Sted paa Forrestad. Jfr. S. Fron GN. 60.
17,4. Svarthaugen. Udt. svarthaugen.
17.6. Trabelisæteren. Udt. trabelisætra.
Jeg har ikke kunnet finde nogen Forklaring paa dette Sæternavn og
kjender ikke noget lignende Stedsnavn.
18. 2. Toften. Udt. toffta.
Jfr. S. Fron GN. 115.
19. Sagbakken. Udt. sagbaJckömm.
Udtaleformen er Dat. Flt., se Indl. S. 15.
20. Pynten. Udt. py nten.
Pynt m., noget, der stikker frem, springer ud.
21. Kirkelokken. Udt. Ijø ri’dykka.
22. Forrestad. Udt. faråsta. — a Farastadum DN. VI 153,
1330. I 479, 1419. Faarestad 1578. 1594. 1604.V2. Forestad (2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
