Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
KRISTIA.NS AMT
XI 130, 1425. Gunnestade AB. 106 s. Gudestadt 1520. Gunnerstad
OE. 123. Gundestad St. 143 b. Gunnestadt, Gunndstad 1578.
Gunde-stad 1594. Gundstadt 1604. Vi, Vs. Gundstad (3 Gaarde) 1668. (3
Gaarde) 1723.
Den rigtige gamle Form er sandsynlig Gunnríðarstaðir, efter
Brevet af 1425, af Kvindenavnet G u n n r i 8 r. Dette kan neppe paavises
brugt i Norge eller paa Island, men svarer til det vel kjendte, meget
udbredte Guöríðr, ligesom man af mange andre Mands- og Kvindenavne har
Former baade med Guö- og Gunn-. Gunnríðr kjendes fra et svensk
Gaardnavn (Lundgren S. 81). Muligt var dog ogsaa G unn r e k s s t a öir,
efter Brevet af 1360, af et Mandsnavn Gunnrekr, der paa samme Maade
vilde svare til det undertiden forekommende Guörekr (DN. V 255. AB. 42.
Sturlungasaga II 260, jfr. RB. 528). Hvad der gjør den første Form
sandsynligere, er den i Skriftformen af Navne i MA. ofte fremtrædende Tilbøjelighed
til at forvanske 1ste Led ved Indskydelse af k i Endelsen, naar 2det Led
begynder med s, og derefter følgende yderligere Ændring for at give den
nye Form et rimeligt Udseende (jfr. f. Ex. Bd. II S. 206).
44. Ranstemoen. Udt. rdnnstemo ’n.
Sagdes dannet af et Familienavn.
45—46. Bjørge søndre og’ nordre. Udt. bjø’rge. — a Biærgum
Brev fra 1328 hos Schøning, a Bierghum (søndre og nordre), Gen.
Biergha DN. XIII 7, 1329 (trykt efter Afskrift fra 1444). Bergenn
1520. Bierge (nørste) DN. VIII 792, 1541. Bierre St. 143 b. ßiorge
1578. Biørge 1594.’ Biurge 1604.Vi.Vi. Biørge (2 Gaarde) 1668.
(2 Gaarde) 1723.
Bjargir, Flt., se GN. 23.
46,2. Nymoen. Udt. nijmo’n.
47. Yaalen. Udt. vale. — Vale 1520. Volle 1594. Varde
1604. Vi. Waalen 1668. Vaalen 1723.
Ligger nær det Sted, hvor den betydelige Tverelv Vaala (udt. med
To-stavelsestone og tykt 1) løber ud i Laagen. Der maa nødvendig være
Sammenhæng mellem Elvenavnet og Gaardnavnet. Sandsynlig er Gaardens opr.
Navn Válin, sms. af Elvens Navn og vin. Jeg kjender ikke dette Elvenavn
andenstedsfra; det er vel dannet af váll m. (Indl. S. 84).
48. 49. Kolstad søndre og nordre. Udt. lcø’Hsta. —
Kol-stader DN. I 567, 1442 (der urigtigt henført til Faavang Sogn). a
Kolstadom DN. III 651, 1471. Kolstad DN. V 719, 1505. Koldstad
1520. Kolstadt St. 145. 1578. Kolldstad, Køllstad 1594. Kolstad,
Kalstadt 1604.Vi,Vi- Koldstad med Suindall og Fieldsrud (2 Gaarde)
1668. Koldstad (2 Gaarde) 1723.
* lvollsstaöir, af Mandsnavnet Koll (Kolir), jfr. Lesje GN. 98.
49,4. Brekken. Udt. brcékha.
50. Stulen. Udt. stulen, Dat. stilla (ogsaa hørt stý’leri). —
Stifflen 1668. Stivlen 1723.
Bestemt Form af s to ð ull m. (Indl. S. 80). Maa opr. have været
Sæter.
51. Halfarelieii. Udt. hæ’Ufarelia.
Efter et Sted, kaldet Halfaret. Maaske af hallr, heldende, fordi Veien
gaar i jevn Helding, jfr. Hallbakke hos Aasen. Halfar- tindes i mange Steds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
