Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RINGEBU
147
89. Norddøluin. Udt. nö ’Idølömm eller äø’lömm. — Nordahlen
1723 (laa under Romsaas).
Den grammatiske Form er Dat. Flt. Maa forklares af det endnu i
Folkesproget brugte deel f., en liden Dal.
90—92. Roinsaas søndre, øvre og nedre. Udt. ro’mmsås. —
a Raumsase DN. II 202, 1341. i Raumsase (nordre nedre) DN. III
220, 1349. a Raumssasum DN. VI 370, 1390. i Rawmsasom (nedre)
DN. III 413, 1402. a Raumsasom DN. V 590, 1458. Ramsoss 1520.
Romßaaß St. 143 b. 1578. 1594. Rumsaass JN. 293. Romsaas 1604.
Vi,Vi,72,72. Rombsaas (4 Gaarde) 1668. Romsaas (4 Gaarde) 1723.
R anm så s s. Findes som Gaardnavn ogsaa i Aker og i Ullensaker.
Til samme Stamme er sikkert at henføre endel andre Navne: Kau min, sms.
med vin, i Aker, nær ved Raumsáss der, og i Nes Rom.; Folkenavnet
Raumar, hvoraf Raumariki, nu Romerike; Raumsdalr, nu Romsdalen,
nordenfjelds; Gaardnavnet Romstad paa to Steder i Namdalen (Klingen,
Hølandet; paa første Sted skr. Raumastaöir i AB. 85), og mulig andre i
Nutidsform med Rom- begyndende sms. Navne, som ikke kjendes i ældre
Form. Nogen Forklaring af disse Navne, af hvilke ialfald de fleste maa gaa
meget langt tilbage i Tiden, er endnu ikke funden. At udlede dem alle af
det søndenfjeldske Folkenavn gaar ikke vel an, bl. a. fordi to af
Gaard-navnene netop findes paa Romerike, hvor ingen Grund kan skjønnes til at
betegne en enkelt Gaard med et af Folkenavnet dannet Navn.
93. Hjelle. Udt. jeg’lie. — Hielde St. 143 b. Hiellde 1594.
Heide (!) 1604.7a. Hielle 1668. 1723.
Hjallr m., se Indl. S. 55. Gaardnavnets Form her er vistnok Dat.
Ent., ikke Nom. Flt., jfr. GN. 151.
93. 1. Kinn. Udt, tø’iißia. — Kind St. 144 b.
* Kinn f., Fjeldside, se Indl. S. 60. Udtaleformen er Ordets bestemte
Form.
94. Mytting. Udt. mytting. — i Myting DN. II 533, 1432.
a Mytynge, Mytinge DN. V 587, 1458. Mettingh 1578. Mytting 1594.
1604.72,72. Myttingen med Olleteigh (2 Gaarde) 1668. " Mvtting (2
Gaarde) 1723.
Mýtingr m. Af sandsynlig beslægtede Navne kan anføres Myta i
Ringsaker; Myte, Sæternavn paa 3 Steder i Hallingdal; Myten, Sæter i
Joste-dalen; Myting, Sætre i Bøverdalen i Lom og i Vangsnes i Sogn. Til
Forklaring ved jeg kun at anføre den Mulighed, at disse Navne kunde hænge
sammen med Folkesprogets muta, at skjule, gjemme væk.
94,4. Annolsæteren. Udt. aiinßlsætra.
Er et stort Sæterlag i Ringebu. Annol er her sikkert en
Sammensætning af Puglenavnet om, Ørn, og hóll (Indl. S. 56). Dette Fuglenavn
findes i Stedsnavne, særlig Fjeldnavne, ofte forbundet med Ord, som betegne
en Høide, jfr. Thj. VSS. 1891 S. 159 f. Gaardnavnet Annøl i Orkedalen er
sandsynlig samme Navn.
95. Flyen. Udt. fhj’é, ftý’i. — a Flyghyne, Flygyne DN. V
588, 1458. Flyem 1520. ’Fliens (!) 1578. Flyen 1578. 1594. Vi,
Vi-Flyen 1668. (3 Gaarde) 1723.
* F ly gin eller Flýgin, sms. med vin. 1ste Led mulig fl ug n.,
stupbrat Fjeldside (i nyere Form Flog, Flau). Havde der her været et
Vandløb, hvortil Gaardnavnet kunde knyttes, vilde der ogsaa kunne tænkes paa
fluga f., Flue, der paa fl. St. synes at have været brugt som Elvenavn (jfr.
S. Land GN. 13).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
