Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
KRISTIA.NS AMT
96. 97. Tromsnes og’ Tromsnes øyre. Udt. trommsnes. —
Trumsænes DN. IV 260, 1348. Trumsunes (mellemste Gaard) RB.
243. Þrumsenes DN. II 682, 1482. Transens 1520. Tromneß St.
144 b. Trommenis 1578. Tromßnes 1594. Thromsenn 1604. Vi.
Trombsnes (3 Gaarde) 1668. Tromsnæs (2 Gaarde) 1723.
* Trumsarnes, efter Beliggenheden ved det Sted, hvor Elven Tromsa
(udt. med lukt o og Enstavelsestone) falder i Losna, en Udvidelse af Laagen.
Elvens gamle Navn er altsaa Tru ms. Det samme Ord findes vistnok i
T r u m s, det gamle Navn paa den 0, hvorpaa nu Tromsø By ligger, i
Troms-aasen i Vardal og i Tromsdalen i Værdalen. I de to sidste Tilfælde er det
antagelig ogsaa Elvenavn; i det første kunde man ligeledes tænke paa, at
Øen havde laant sit Navn fra den ligeoverfor paa Fastlandet udfaldende Elv,
hvis Dal endnu kaldes Tromsdalen. Dette er dog vistnok ikke saa, da der
lindes flere Øer af dette Navn (Tromsa paa to Steder i Frøien, blandt
Froøerne og ved Mausund, Tromsøen i Aasvær paa Helgeland, Tromsholmen i
Lurø). Navnets Oprindelse og Betydning kjender jeg ikke.
98. Bystad. Udt. by’sta. — Bystad OC. 8 (der henført til Fron).
Bygstad 1668. Biugstad 1723.
Kunde være BjúgsstaÖir, af Mandsnavnet Bjúgr, der forekommer
oftere i Telemarken og Sætersdalen fra 15de Aarh. af; endnu brugt i
Sætersdalen i Formen Bjug. Til dette Mandsnavn kan med større Sikkerhed
henføres Bjugstad i Vardal (GN. 48) og Bygstad i Indre Holmedal (i
Biugh-stodum BK. 26b, udt. Byggsta).
99. Knappen. Udt. knappen, Dat. knappa. — Knapen 1668.
Knappen 1723.
* Knapp r m. (Indl. S. 61), udentvivl kaldet efter en Høide ovenfor
Gaarden.
100. Nerlien. Udt. ne rita. — Neerlij 1668. Nerli 1723.
101. Overlien. Udt. tfverlia. — Lien 1668. 1723.
102. (xodlien. Udt. göTm. — Goedlien 1668. Godlien 1723.
Antagelig af Adj. góðr, god, altsaa et «rosende* Navn, se Indl. S. 38.
103. Tullien. Udt. tullia. — Thulien 1668. Tuelien. 1723.
Kan neppe være Þúfulíð, af þ ú f a, Tue, som man kunde falde paa
efter de ældre Skriftformer; isaafald vilde antagelig Vokalen have holdt sig
lang i lste Stavelse. Tullerud findes som Navn paa et Par Smaagaarde i
Numedal og som Pladsnavn paa fl. St. paa Østlandet, og i Hol er der en
Gaard Tullegaarden, jfr. ogsaa Tullebæk Bd. I S. 2. Man kommer til at
spørge, om ikke Tulli har været brugt som Kjæleform af Þorleifr og
lign. Navne, jfr. Butti ved Siden af Botti, af Bótolfr. Forøvrigt kunne
nok endel af de anførte Navne forklares paa anden Maade, saaledes af et
Tilnavn eller af Verbet tulla, svinge, dreie omkring.
104. 105. Segalstad øvre og nedre. Udt. séggalsta. — a
Sighualstaudum DN. III 166, 1336. Sewalstadh DN. 11 712, 1491.
Seualdstacl 1520. Sewolstadt 1557. Segelstadt 1578. Seigelstad 1594.
Seuolldstad OC. Sygelstad 1604.Vi,Vi- Seigelstad med Dyrholmen
(2 Gaarde) 1668. Seigelstad (2 Gaarde) 1723.
Sigvaldsstaðir eller Sigvaldastaöir, se S. Fron GN. 26.
104,3. Pinløkken. Udt. pinly fck/i.
Maa komme af Pina, Pine, Straf; er aabenbart ikke ment som rosende
Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
