Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
KRISTIA.NS AMT
i Aure, Rottingen i Frøien, Rottesjøen paa Dovrefjeld. Mulig af rjóta
(lirjóta), falde, styrte, jfr. Vaage GN. 154.
117. Raubakken. Udt. r au, bakken, Dat. -bakka.
Vel af Adj. rauðr, rød.
117,4. Hullet. Udt. Wie.
Bestemt Form af hol n. (Indl. S. 56).
IIS. Jordet. Udt. jo le.
Se Indl. S. 61 under gerði.
119. Yoldberget. Udt. vøUbcérje (ogsaa hørt -bærg).
120. Djupdalen. Udt. jiVpdalen.
121. 122. Ranklev øvre og nedre. Udt. rangkleiv. — a
Ramneklef DN. XIII 7, 1329 (trykt efter Afskrift fra 1444)! i
Ramfna-klifom DN. IV 331, 1362. Ramfnaklif RB. 292. Ranekløff 1520.
Rangkleff, Ranndkleff 1578. Randkleff 1594. Rangkloff
1604.Vi,Vi-Rankleff (2 Gaarde) 1668. Randkiev (2 Gaarde) 1723.
Rafnaklif, sms. af Fuglenavnet rafn (hrafn) og kli f n. (Indl. S.
61), — en bråt Bergside, hvori Ravne holde til. I Udtalen er indkommet en
g-Lyd ved Indflydelse af det følgende k. [klif n. er her nu afløst af kleif f.).
123. Aanshus. Udt. annsús. — Onempshuser DN. I 567,
1442 (henføres der til Fron og ligger heller ikke langt fra Grændsen
mod denne Bygd). Aaanßhus 1594. Weshims (!) 1604.Va- Wnshuus
1668. Onshuus med Sveen 1723.
Formen fra 1442 kunde sproglig meget vel forstaaes som betydende:
den unævntes Hus, men hvilken Mening der da skulde lægges i «den
unævnte», er vanskeligt at sige. Jeg ved ikke, om her kan være nogen
Sammenhæng med Sognenavnet Animskog i Dalsland i Sverige (skr. O
dhnemsko g 1397 efter Styfle: Skandinavien under Unionstiden 2den Udg. 147).
Dette er kaldet efter en Sø Ånimmen; ved Gaarden i Ringebu er ingen Sø.
124. Nordlien. Udt. twllia. — Nordlien 1668. 1723.
124,2. Ormsæteren. Udt. armsætra.
[Navnet har Sammenhæng med Navnet paa Elven Orma; ved denne
ligger Sæteren].
125. Imsdalen. Udt. imms dalen. — Imsdalen 1723.
Ligger, ligesom den foran nævnte Ormsæter, i Fjeldet over mod
Østerdalen, nær Østerdalsgrændsen. Har sit Navn af Elven Imsa (Enstavelsestone),
der gaar til Østerdalen og falder i Glommen ved Messelt i Stor-Elvedalen
(Bd. III S. 355). Elvenavnet kan rimelig forklares af Adj. ýmiss, der nu i
en Del af Landet lyder «imis» og tildels skrives saaledes allerede i norske
Haandskrifter fra MA. Det betyder: afvexlende, foranderlig, snart saa og
snart saa, og kunde saaledes anvendes til at danne Navne paa Steder med
stærkt vexlende Naturforhold, som Elve med stærkt varierende Vandføring.
126. Imsdalsenden. Kaldes i cénna.
Ligger ved nedre Ende af Imssjøerne, ved hvis øvre Ende den
foregaaende Eiendom ligger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
