Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
KRISTIA.NS AMT
Aarsag til Omlyd, som kunde forandre a til e. Jeg gjetter derfor, at Gaarden
opr. har hedet Heimreimr, af Adj. heim ri, der vel kan væremeget
gammelt i den endnu paa fl. St. kjendte Betydning: liggende nærmere
Bygden eller Hovedbygden. Jfr. Nordrum GN. 131, der ligger endnu længere
fra Kirkebygden her. Jeg kan dog ikke paavise denne Sammensætning med
heim r andensteds.
134. Hage. Udt. haga. — Haffue 1520. Hage St. 143 Id.
Hauge 1604. Va. Hauge 1668. Hage 1723.
* Hagi m., se Indl. S. 52.
134.4. Kornfrit. Udt. lanßifritt.
Maa formodes at betyde: et Sted, hvor der ikke dyrkes eller kan
dyrkes Korn. Findes ogsaa i Stange (Bd. III S. 169) og som Pladsnavn paa
et Par andre Steder paa Hedemarken.
135. Myren. Udt. mý’ra.
136. Teige. Udi teige. — Tegge 1594. Teige 1668. 1723.
* Tei gar, Flt. af tei gr m. (Indl. S. 81), jfr. N. Fron GN. 124.
137. 138. Løisnes øvre og nedre. Udt. løi’snes. — Løuisnes
AB. 105. DN. VIII 400, 1462. Løusnes 1520. Løßniß St. 142 b.
Løßnes 1578. Løißnes 1594. Løsnis 1604.»/i,Vi. Løffsnes OC.2 267.
Løsnes (2 Gaarde) 1668. (2 Gaarde) 1723.
I to Kilder fra 15de Aarh. skrives, som det vil sees, Løvisnes. Jeg
sammenstiller dette Navn med Lausnes i Flatanger, der først forekommer i
16de Aarh. og da og i den følgende Tid skrives Løfisnes. Jeg har paa et
andet Sted (Norsk hist. Tidsskrift 3 R. IV S. 244) forsøgt at forklare dette
af et Fjordnavn Lau fir, Navn paa det indelukkede Fjordstykke, ved
hvilket Gaarden ligger, og som paa den ene Side begrændses af Løvøen, hvis
gamle Navneform utvivlsomt er Lauføy (af lauf, Løv). I Lighed dermed
kunde man i Gaardnavnet her som lste Led formode det samme Navn med
Omlyd i lste Stavelse, Løy fir, og antage, at dette har været et Særnavn
paa den øvre, smalere, ved Løisnes endende Del af den ved Udvidelse af
Laagen dannede Sø, som kaldes Losna. Ogsaa af et Særnavn paa den nedre,
bredere Del synes der at være bevaret Spor i et Gaardnavn, se GN. 143.
Alt dette beror paa temmelig løs Gisning; videre kan man ialfald for Tiden
ikke komme i mange af dette Slags Spørgsmaal. — Man fristes til at søge
sproglig Forbindelse mellem Navnene Løisnes og Losna, men den synes ikke
mulig etter de foreliggende Oplysninger om det første Navn. Losna udtales
Låssna med Tostavelsestone. Det forekommer, mig bekjendt, ikke i noget
ældre Kilder, men kan rimelig formodes at være samme Ord som Losna,
Navn paa en 0 yderst i Sogn, indenfor Indre Sulen, bekjendt som
Høvdingesæde i den senere MA. Nogen Forklaring paa dette Navn kjender jeg ikke.
137.5. Skrekhus. Udt. shræ’lckhús.
Jeg har ikke seet noget lignende Navn; da Eiendommen er ubetydelig,
er Navnet formodentlig af nyere Oprindelse. Mulig Forbindelse med
Folkesprogets skrøkka, svinde ind, skrumpe sammen, der ogsaa forekommer i
Formen skrekka, se Aasen.
139. Bakke. Udt. lalle. — Backe 1520. 1578. 1594. 1604.
Vi. Bache 1668. Backe 1723.
140. 141. Opsal nordre og søndre. Udt. ollsbl. — a
Up-salum DN. XIV 4, 1325 (noget usikkert, om denne Gaard er ment her),
i Vpsalum DN. III 342, 1384. af Vppsala AB. 106. a Vpswalom
DN. XIII 80, 1438. Opsall 1520. Vpsall OE. 119. Opsall 1578.
1594. 1604.V2,Vi. Opsall (2 Gaarde) 1668. Opsahl (2 Gaarde) 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
