Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8. RINGEBU
153
Om det vidt udbredte Gaardnavn Uppsalir se Indl. S. 73 under
s a 1 r. Den nuv. Udtale kan nok forklares af en gammel Form Uppsalir
gjennem Vokalassimilation (Indl. 8. 22, a i sidste Stavelse forandret til ó ved
indflydelse af Iste Stavelses Vokal; ps, som saa ofte, gaaet over til ks).
Betænkelighed vækker dog Formen a Up s v al um fra 1438 i Forbindelse med
Navnet GN. 32 i N. Fron, der har været skr. Opsal i de senere
Aarhundreder, men udtales Ukksvol. Tvivlen bestyrkes ved nogle nordenfjeldske
Navne. Oksaal paa Inderøen skrives Opsal tidlig i 16de Aarh., Opsuall
1590, udtales Okksøl; Oksvold i Sparbuen skrives a f Vpsalum AB. 15 og
Vpsale ved 1550, men opgives nu udt. Oksvold (mon ikke ialfald tidligere
Oksvol med langt, lukt o ?). Efter dette bliver der Spørgsmaal, om der ikke
her allerede i MA. i Skrift tildels er løbet sammen to ganske forskjellige
Navne, Uppsalir og Upsválir, det sidste sms. af ups f., Klippevæg
(Indl. S. 83) og vå 11 m. (Indl. S. 84). Under den sidste Forudsætning kan
Udtalen godt forklares paa alle de anførte Steder; særlig er at mærke, at
váll som sidste Led i Navne nu i Gudbrandsdalen udtales -vol (se f. Ex.
N. Fron GN. 75).
141. 1. Røvlingen. Udt. røvlingen.
Sandsynlig i opr. Form Rifling r, se S. Fron GN. 139.
142. Larsstuen. Udt. larsstugua.
143. 144. Trosvik nedre og øvre. Udt. trassvik. —
Trøttis-wiik (øvre) DN. II 570, 1445. Thretteswig 1520. Threßuigh St. 143 b.
Troßuiigk 1578. Troßuig 1594. Trosuiig 1604.Vi. Troswig (2 Gaarde)
1668. Trosviig (2 Gaarde) 1723.
De to ældste af de anførte Skriftformer vise, at vi ikke her kunne have
det hyppige Trosvik, hvori Iste Led er tros n., Kvas (se Bd. I S. 88. 305.
II S. 159). Jeg formoder, at Gaardens opr. Navn erProettisvik, og at Iste
Led deri er Þrcettir, nær beslægtet med Bygdenavnet Þrœttin, der omfattede
den større Del af det nuv. Tretten Sogn i Øier Herred (se der). Þ r æ 11 i r
kunde da have været et gammelt Navn paa den nedre eller søndre Del af
Losna; for den øvre Del er antaget et andet gammelt Navn ved GN. 137
ovfr. Gaarden Trosvik ligger ovenfor en Vik af Losna.
145. Tvaajord. Udt. tva’jól. — Tuogiordt 1594. Thørgierd
(!) 1604.7a. Tuiorde 1668. 1723.
Jeg kjender intet lignende Navn og har ikke kunnet finde en rimelig
Forklaring, -jord maa svare til opr. gerði (Indl. S. 51). At dette Ord har
mistet sin Endevokal og ikke, som i de fleste dermed dannede
Sammensætninger i Egnen, lyder -jordet, maa have sin Grund i, at Navnet her er
forholdsvis gammelt.
146. Præsttangen. Udt. preé sstången, Dat. -anga. —
Prest-eng 1594. 1604.V2. Prestangen 1668. Præstangen (2 Gaarde) 1723.
Navnet skrives vist rigtigere Præstangen; her findes ikke noget, som
kan kaldes «Tangej. Opr. Form formodentlig Prestvangr, med v ang r
(Indl. S. 84) til andet Led; Gaarden kan have været Præstegaard i den Tid,
da Faavang havde egen Præst.
146,4. Maurliaugen. Udt. maurliaugen.
Se S. Fron GN. 149.
147. Ødegaarden. Udt. 01 galen. — Ødegaard 1668.
147,2. Flaten. Udt. flata.
Er den bestemte Form af flot f. (Indl. S. 50).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
