Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
KRISTIA.NS AMT
148. Braastad. Udt. bra sta. — Brødstad 1520. Brodstadt
1578. Bradstad 1594. 1604.Vi. Braadstad 1668. (2 Gaarde) 1723.
Navnet findes paa fl. St., i Vardal (GN. 78), i Jevnaker (GN. 45), i
Øiestad og i Fjære. Gaarden i Vardal nævnes oftere i MA. og skrives
saaledes, at man faar Støtte for den i sig selv rimelige Formodning, at Navnet
liar lydt B ro d d s staöi r, af Mandsnavnet Broddr. Dette kan i MA. blot
paavises i et eneste Exempel i Norge (Broddr Jonsson, Præst i Skjold
i Ryfylke 1449, DN. IV 669), men opgives i nyere Tid brugt i Værdalen og
Stjørdalen (efter Aasen og Schøning; skr. Braad). I Sverige synes det at
have været meget brugt i ældre Tid (Lundgren S. 36).
148. 1. Spekhus. Udt. spæMMs. — Spekhuser DN. I 567,
1442.
Skulde dette Navn kunne forklares af Spikke m., der nu bruges om
Spurv og anden Smaafugl (oldn. spiki, Meise)? Jfr. Spikebakke, GN. 28,5 i
S. Land.
148,3. Halluin. Udt. hdllömm.
Dat. Flt. af hol 1 f„ Helding (Indl. S. 58) eller af et ligetydigt
Hankjøns-ord (se Bd. III S. 315). Jfr. Indl. S. 15.
149. Smidesang. Udt. smysång (i Ringebu Sogn opgaves udt.
smVüsång). — Smydiwsangh DN. I 567, 1442. Smedessung 1604.
Vi. Smidesung 1668. Smidesang 1723.
lste Led maa være smiöja f., Smedje. For andet Led har jeg ikke
fundet nogen tilfredsstillende Forklaring; son gr m., Sang, synes ikke at
kunne give nogen rimelig Mening.
149.3. Skranderud. Udt. sTcrännrö.
Jeg ved ingen anden Forklaring, end at lste Led kunde være Adj. skrån,
der nu tildels bruges som Sideform til skrinn, om mager, ufrugtbar Jord.
150. Hagen. Udt. ha gan. — Hage 1668. 1723.
151. Hjelle. Udt. jcé\\e. — a Hielle DN. XIII 8, 1329 (trykt
efter Afskrift af 1444). i Hialle Brev fra 1381 hos Schøning. Heide
1520. Hielle 1578. Heide 1604.Vi. Hielle 1668. (2 Gaarde) 1723.
Hjallr m. (Indl. S. 55), i Dativform.
151.4. Løipet. Udt. løipe.
Vel af Løype n. hos Koss i Betydning af et Sted, hvor man lader noget
løbe, styrter det ned (f. Ex. Tømmer).
152. Belsrud. Udt. bä’lsb. — Biølsrud 1668. 1723.
De ældre Skriftformer lede Tanken hen paa B j ó 1 f s r u Ö, af Mandsnavnet
Bjólfr, hvorom se Vaage GN. 181. Ellers kunde ogsaa andre Mandsnavne
have givet den samme Nutidsform, f. Ex. Berg Jó r r (jfr. Bd. IIS. 83, hvor
B e r g I) ó r s r u Ö ’er blevet til Bælse med tvkt 1).
153. 154. Sylte ovre og nedre. Udt. sylte. — Siltonn 1520.
Syltte 1578. Sylte OC. 8. Sylthe 1604. Vi,Vs- Sylte (2 Gaarde) 1668.
(2 Gaarde) 1723 (under den ene Dyrholmen).
Sandsynlig Sultar, Flt., se Indl. S. 80.
153,3. Amrud. Udt. dmmrö.
Antagelig gammelt Navn. Naar ingen nærmere Oplysning foreligger, kan
lste Led ikke sikkert bestemmes. Det maa være et Personnavn. Paa
Trænavnet Alm kan her ikke tænkes, da 1 i dette ikke her kunde blive borte som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
