Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9. ØIER
161
0 y j a b ú viser sig at svigte, maa jeg nu opgive denne Tanke og ved da ikke,
hvorledes Navnet er at forklare grammatisk. I ethvert Fald bliver der
Sandsynlighed for, at Øyja hænger sammen med øy i Betydning af lavtliggende
Strækning ved Vand (Indl. S. 88); Navnets Betydning vilde da 2’asse med
Situationen ved Elven i Hovedbygden. — Til Formen Øier, som i senere Tid
har været den alm. brugte Skriftform, findes, som man vil se, det første Spor
1 Slutningen af 15de Aarh. Den maa være opkommet ved Misforstaaelse og
har sikkert aldrig været brugt i ægte Bygdeudtale.
Gaardenes Navne: 1. Ensby. Udt. ce’imsbt). — Eidesbvn
(Dat. -bønom, -bynom) DN. II 635, 1463. Ensbye 1668. Eensbye
1723.
Der synes ikke at kunne være Tvivl om, at Eidesbyn i Brevet af 1463
er denne Gaard, uagtet Overgangen fra denne Form til den nnv. er usædvanlig
og paafaldende. Navnet (opr. vel E i ð s b ý r) sigter formodentlig til
Beliggenhed ved en Fos eller Strøm i Laagen, se Indl. S. 48 under e i ð.
1.2. Andersstuen. Udt. anner&iugiia.
2. Hunder. Udt. hunner. — i Hundyriu DN. III 229, 1352.
Hundaraforsen DN. III 502, 1429. a Hundera DN. II 635, 1463.
Hunder 1578. 1594. Hunde 1604. Vi. Hunner 1668. Hunder 1723.
H u n d y r j a. Sidste Led maa være det samme Ord, som vi have i
Navnet Y r j a (nu Ørje) i Smaalenene (Bd. I S. 196), og som gjenfindes i
Bygdenavnet Yrj ar, nu Ørlandet i Trondhjems Stift, i P or tvrj a, nu Porter ved
Kragerø, i det trondhjemske Gaardnavn Langørjan (findes i Rissen, Buviken
og Byneset; skr. Langyrja AB. 57. 118), i Ønavnet Andyrja i Senjen
og et Par andre nordlandske Navne og i Gaardnavnet I r j a r paa Island
(Rangaavold Syssel). Paa det anførte Sted i Bd. I er paavist, at Ordet maa
være afledet af au r r m., Grus. Hun dy rj a findes foruden her ogsaa i
Dovre som endnu bevaret Navn paa en Elv (søndenfor Fokstuen). Derefter
kan det være rimeligt ogsaa her at antage Navnet for opr. Elvenavn ; det kunde
have betegnet den Bæk, som gaar nær Gaarden og falder i Laagen lige ved
Hunderfossen.
2.3. Aksjosæteren. Udt. dkJcsjøsætra.
Efter Aksjøen oppe i Fjeldet NØ. for Bygden.
3. Bakstad. Udt. bdJcJcsta. — Bagstadt 1578. Bagstad 1668.
(2 Gaarde) 1723.
Da Navnet maa være gammelt, kan det ikke være en af de uregelmæssige
Sammensætninger med -stad fra senere Tid, f. Ex. af «Bakke». Sandsynlig er
lste Led et Tilnavn.
3, 7. Hugs veen. Udt. rfigsvéa.
3,9. Slaasæteren. Udt. sla sætra.
Om lste Led se Lom GN. 124.
4. Skalinstad. Udt. sJcalmsta. — Skalmestadt St. 139. OC.2
274. Skalmstad 1594. 1604.7a. 1668. 1723.
lste Led antagelig et Mandsnavn Skalmi eller S k a 1 m r, som forøvrigt
ikke kan paavises brugt i Norge. O. Nielsen S. 84 har Skalmir som Navn
fra en dansk Runesten og flere danske Exempler fra MA. Mulig kan ogsaa
det paa nogle Steder forekommende Navn Skalinaruð (nu mest Skjelme-
Rygh. Gaardnavne IV,1.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
